04/06-15
-
Pressemeddelelse
Gæsterne strømmer til Relæ efter kåring
Mandag aften kunne Relæ kalde sig blandt verdens 50 bedste restauranter, og det har fået gæster til at booke bord i stor stil.
Siden kåringen af verdens bedste restauranter mandag aften, har Relæ oplevet en stor tilstrømning af gæster, der vil opleve den 45. bedste restaurant i verden. Hele natten igennem var der en konstant strøm af bookinger, og tirsdag kunne restauranten tage imod intet mindre end 247 bookinger. Til sammenligning bliver der foretaget omkring 35 bookinger på en normal dag på restauranten.
Også onsdag fortsatte gæstestrømmen, og restauranten kunne tage imod 111 bookinger. Det viser tal fra bookingportalen DinnerBooking, der administrerer bookinger for Relæ og over 500 andre restauranter og caféer. Og tallene glæder hos Relæ:
"Det er jo det, det hele handler om, så det giver os selvfølgelig masser af motivation, at så mange mennesker viser interesse for os," fortæller Christian Puglisi, der også er stolt over deres nye plads på listen over verdens bedste restauranter:
"Vi er selvfølgelig glade for den anerkendelse, vi har fået, og stolte af også at være den eneste Michelin-restaurant med en sustainability-pris. Men i sidste ende mener jeg ikke, at det er priserne, det handler om, og derfor er det ikke noget, vi jagter. Det handler om det daglige arbejde i restauranten. Vi kan kun være herre over, hvad der sker indenfor de fire vægge, og det vil vi hele tiden forsøge at gøre bedre," fortæller Christian F. Puglisi.
Hvem er DinnerBooking?
DinnerBooking er Danmarks største udbyder af bookingsystemer og leverer i dag til mere end 500 restauranter og caféer. Foruden bookingsystemerne står DinnerBooking også bag restaurantsiden dinnerbooking.com, hvor gæster kan booke bord blandt de mange restauranter og caféer.
Pressekontakt
Peter Thygesen
Partner
32555048