29/09-15
-
Pressemeddelelse
Ny restaurantfestival i uge 42: Spis tre retter for 200 kr.
Gå på opdagelse blandt Københavns gode restauranter i uge 42, hvor DinnerBooking.com lancerer restaurantfestivalen DinnerDays. Her kan du spise tre retter for 200 kr. på en række af byens gode restauranter.
Efterårsferien står for døren, og selvom det betyder, at vi går mod mørkere og koldere dage, er der heldigvis et lyspunkt: Efterårsferien er en oplagt mulighed for at få sig én på opleveren på den kulinariske front. Det kan du nu gøre - uden samtidigt at tømme pengepungen. Nu lancerer DinnerBooking.com nemlig den nye restaurantfestival, DinnerDays, hvor du kan få tre retter for 200 kr. på en række af byens gode restauranter.
DinnerDays afholdes i uge 42 fra den 12. - 18. oktober, og i år er ni restauranter med i festivalen. Det gælder blandt andet Nimb Vinotek, Restaurant VIVA, Café 8Tallet og MadMad Madbodega. Restauranten bestemmer, hvad der er på menuen - til gengæld er konceptet fast, nemlig tre retter for 200 kr. + billetgebyr.
Hos DinnerBooking er forhåbningen, at DinnerDays kan give mulighed for at få nye og spændende restaurantoplevelser i efterårsferien:
"Efterårsferien er en uge, hvor man ofte har mere tid og overskud til at tage på restaurant, og derfor vil vi gerne sørge for, at det er muligt at få sig en god restaurantoplevelse til en overkommelig pris - så kan det jo endda være, at man opdager en restaurant, man ellers ikke ville have prøvet," fortæller Peter Thygesen, der er partner i DinnerBooking og en af idémændene bag DinnerDays.
Læs mere om DinnerDays og book dit bord på DinnerDays.com
Restauranter der er med i DinnerDays:
- Christianshavns Færgecafé
- MadMad Mad Bodega
- Restaurant VIVA
- Rambla Bar & Grill
- Café 8Tallet
- Den Røde Bøf
- Studie Street Grill
- Nimb Vinotek
- LOFT Gastrogrill
Relevant information
DinnerDays.com
http://goo.gl/bJTctX
Pressekontakt
Peter Thygesen
Partner
32555048