Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/08-12   -   Pressemeddelelse

Rekord antal amerikanske studerende ankommer til København!

Over 1000 unge amerikanere ankommer til København
Rekord antal studerende til efterårssemestret på DIS

Søndag den 19. august ankommer 1011 forventningsfulde amerikanske universi-tetsstuderende til København. DIS - Danish Institute for Study Abroad i Danmark er i løbet af årene blevet et populært sted at læse blandt de amerikanske studerende. Samtidig får de mulighed for at komme bag kulisserne af dansk familieliv og kultur.

De 1011 amerikanske studerende, der i disse dage pakker kufferten, har med garanti sommerfugle i maven! For de fleste amerikanske studerende er det deres første besøg i Danmark, hvor de har fået mod på at internationalisere deres hjemlige universitets-uddannelse ved at studere hele efterårssemesteret på engelsk på DIS i København.

Hvem er de studerende?
De studerende kommer fra de bedste universiteter over hele USA. De er typisk 20-21 år og tager til Danmark på tredje eller fjerde år af deres uddannelse for at læse et helt semester (efterår eller forår) hos DIS. De studerende kan vælge mellem over 150 meritgivende fag, som efterfølgende overføres til deres hjemmeuniversitet. Fagområderne spænder bredt fra arkitektur, psykologi, medicin, politik, økonomi, litteratur og kommunikation mv. Undervisningen varetages af eksterne lektorer an-sat og efteruddannet af DIS og suppleres med virksomheds- og institutionsbesøg samt studieture i Danmark og Europa.

Studiernes faglige niveau og engagement er højt. Ud over faglige studieture til ud-valgte byer i Europa deltager de studerende i kulturelle og sociale arrangementer i København. DIS arrangerer desuden over 200 akademiske såvel som oplevelses ori-enterede ture. Det er med til at ryste de studerende sammen, og det kan være alt lige fra en cykeltur på Bornholm til en trekking tur i Tjekkiet. Samtidig sørger DIS og-så for at de studerende får assistance til at klare praktiske problemer og ikke mindst mulighed for at deltage i mange forskellige aktiviteter gennem DIS.

Study abroad program
Den kulturelle udveksling på tværs af USA og Danmark er ekstrem vigtig for DIS. Det er hensigten, at de amerikanske studerende får indsigt i den danske kultur og møder danskerne. Det sker fx ved at de bor hos værtsfamilier og kommer til fx brunch, middag eller kaffe hos besøgsfamilier i Danmark.

Værts eller besøgsfamilie!
På DIS er vi stolte over at have mange værts- og besøgsfamilier tilknyttet hvert se-mester. Der er i efterårssemesteret 298 studerende, der bor hos DIS værtsfamilier og yderligere 333 studerende, der kommer på besøg hos DIS besøgsfamilier.

Alt, hvad man behøver som DIS værtsfamilie, er et ekstra værelse til den studeren-de, og at man bor max en times transporttid fra Rådhuspladsen i København. Desu-den skal mindst ét medlem i familien tale engelsk. DIS familier dækker bredt - der er familier med og uden børn, gamle som unge. Motivationen er typisk at få noget in-spiration udefra, at tale engelsk og lære en anden kultur at kende. En værtsfamilie udtaler "Det har været en ualmindelig positiv og inspirerende oplevelse for hele fa-milien at have en DIS-studerende boende. Vi har fået talt meget engelsk, er blevet opdateret om det amerikanske valg, har set Amerikansk Football og udvekslet kulturelle forskelle mellem Danmark og USA. Vi har fået et nyt familiemedlem!"

Hvis man er interesseret i orientering for værtsfamilier klik på www.dansk.dis.dk

Yderligere information
Direktør Anders Uhrskov tlf. 2167 0870
Presseansvarlig Christian Palvad, tlf. 3311 0144.

Kort om DIS
DIS - Danish Institute for Study Abroad er en selvejende, non-profit uddannelsesinstitution. DIS er internationalt højt respekteret og har siden 1959 undervist amerikanske universitetsstuderende. DIS study abroad program udbydes i samarbejde med en lang række af universiteter over hele USA, der har indgået partnerskabsaftaler med DIS. DIS programoplysninger klik på www.DISabroad.org

Relevant information

http://www.dansk.dis.dk


Pressekontakt


Firma

DIS - Danish Institute for Study Abroad
Vestergade 5-7
1456 København K, Danmark

  33765478

http://www.dansk.dis.dk

Modtag nyheder fra DIS - Danish Institute for Study Abroad på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater