Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/02-13   -   Pressemeddelelse

DIS Celebrates Valentine´s Day

Valentines Dag - årets mest romantiske dag er ikke længere kun forbeholdt amerikanerne, der i mange år har sendt hjerteformede kort til deres udkårne. Romantikken blomstrer også i Danmark, for danskere har også taget den amerikanske tradition til sig i lighed med traditioner som den amerikanske Halloween. Ofte har danskere erklæret deres kærlighed med en buket blomster eller chokolade i hjerteformede metalæsker.....
DIS markerer årets kærlighedsdag på Rådhuspladsen. I anledning af Valentines torsdag den 14. februar vil man med sin kæreste, kone/mand, børn eller alene sende en rød hjerteballon til vejr. Skriv evt. jeres kærlighedsbesked på hjerteballonen inden opsendelse. Nærmere om tid og sted:

Event: Valentine´s Day
Dato: Torsdag den 14. februar kl. 14-21
Sted: Rådhuspladsen i København

Kom ind på Rådhuspladsen og slip kærlighedsballonen til vejrs i anledningen af Valentine´s Day! Oplev stemningen på dagen, der forvandler Rådhuspladsen til en romantisk og hjertelig Valentines dag. Og hvem ved måske kan dagen på Rådhuspladsen være højdepunkt for folk på frierfødder!

Hjerteballonen købes oppustet for 5 kr. og pengene doneres ubeskåret til Hjerteforeningen I Danmark.

Hjerteballonerne er 100% bio-nedbrydelige, så miljøet lider ingen skade.

DIS vil gerne sætte fokus på Valentines dag - med en hjertelig oplevelse i stedet for den traditionelle buket blomster eller chokolade æsker. Oplevelser er mere langvarige, end blomster der måske holder en uge! DIS er jo også i forvejen med til at skabe kulturelle oplevelser ved at danne bro mellem danskere og amerikanske studerende, der enten bor hos værtsfamilier eller kommer på besøg til fx middag i danske hjem.
DIS værts- og besøgsfamilier
På DIS er vi stolte over, men ikke mindst meget taknemmelige for at have så mange glade danske værts- og besøgsfamilier tilknyttet hvert semester. Med et øget antal amerikanske studerende for hvert semester, vil vi rigtig gerne have kontakt til endnu flere kulturelt interesserede danskere i Københavnsområdet.

Har I derfor lyst til at invitere en amerikansk studerende hjem til uformel middag eller har I plads til at have en studerende boende i løbet af et 4 måneders semester? De unge amerikanere er omkring 20 år, de har læst 2-3 år på et af USA's bedste colleges og de studerer i et semester på DIS i København. Læs mere om alle fordele med DIS - Danish Institute for Study Abroad på www.dansk.dis.dk og kontakt os for nærmere information.

Klik ind og læs mere mulighederne for at blive DIS værtsfamilie- eller besøgsfamilie på www.dansk.dis.dk

Yderligere information
DIS - Danish Institute for Study Abroad
Vestergade 5-7, 1456 København K
Presseansvarlig Christian Palvad, tlf. 33 11 01 44.

Kort om DIS
DIS - Danish Institute for Study Abroad er en selvejende, non-profit uddannelsesinstitution. DIS er internationalt højt respekteret og har siden 1959 undervist amerikanske universitetsstuderende. DIS undervisningsprogram udbydes i samarbejde med en lang række topkvalitets universiteter over hele USA, der har indgået partnerskabsaftaler med DIS. DIS programoplysninger: klik på www.DISabroad.org


Relevant information

http://www.dansk.dis.dk


Pressekontakt


Firma

DIS - Danish Institute for Study Abroad
Vestergade 5-7
1456 København K, Danmark

  33765478

http://www.dansk.dis.dk

Modtag nyheder fra DIS - Danish Institute for Study Abroad på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater