Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/11-13   -   Pressemeddelelse

DIS fejrer Thanksgiving i indre København - Amerikanske DIS-studerende lærer danskere om Thanksgiving!



Traditioner er ofte anledning til mennesker mødes og hygger sig om en begivenhed. Hvorfor holder amerikanere Thanksgiving? Og hvad er det som gør Thanksgiving til så vigtig en tradition i USA?

DIS - Danish Institute for Study Abroad markerer Thanksgiving den 28. november. Hvert år den fjerde torsdag i november måned fejrer amerikanerne Thanksgiving - oprindeligt en tradition, hvor man takkede Gud for at høsten var kommet i hus. For amerikanere anses Thanksgiving for den næst vigtigste familiehøjtid efter julen, men forbindelsen til høsten og religion er ikke så stærk som før, i stedet lægger de fleste mest vægt på samvær, familie og taknemlighed. Men hvordan fejrer de amerikanske DIS-studerende Thanksgiving, når de befinder sig i Danmark, langt, langt væk fra familien i USA?

På Gammeltorv i indre københavn vil bl.a. DIS-studerende Gabrielle, Taylor og Drake fortælle danskerne om traditionerne og hvordan de har tænkt sig at holde Thanksgiving i år! De byder samtidig på en kop kaffe og hjemmebag og så kan det jo være, at flere danskere bliver inspirerede til at tage traditionen til sig - hvem ved? Nærmere om tid og sted:

Event: Thanksgiving Day 2013
Dato: Torsdag den 28. november kl. 12-16
Sted: Gammeltorv, 1457 København K

Vi kan allerede nu løfte sløret for at det ikke bliver helt almindeligt syn på Gammeltorv......Så læg vejen forbi og vær samtidig med i konkurrencen og lodtrækningen om at deltage i en Thanksgiving middag tilberedt og serveret af amerikanere i starten af december.

DIS besøgs- og værtsprogram
At bygge bro mellem danske og amerikanske kulturelle traditioner er netop hvad DIS repræsenterer. Det hjerterum, der skabes mellem fx en amerikansk studerende og en dansk vært eller besøgsfamilie, er uvurderligt for begge parter, der bliver beriget med kulturelle oplevelser og menneskelige relationer. På DIS er vi stolte over, men ikke mindst meget taknemmelige for at have så mange glade danske værter og besøgsfamilier tilknyttet hvert semester. Læs mere om DIS på www.dansk.dis.dk

Yderligere information
DIS - Danish Institute for Study Abroad
Vestergade 5-7, 1456 København K
Presseansvarlig Christian Palvad, tlf. 33 11 01 44.

Kort om DIS
DIS - Danish Institute for Study Abroad er en selvejende, non-profit uddannelsesinstitution. DIS er internationalt højt respekteret og har siden 1959 undervist amerikanske universitetsstuderende. DIS undervisningsprogram udbydes i samarbejde med en lang række topkvalitets universiteter over hele USA, der har indgået partnerskabsaftaler med DIS. DIS programoplysninger: klik på www.DISabroad.org

Pressekontakt


Firma

DIS - Danish Institute for Study Abroad
Vestergade 5-7
1456 København K, Danmark

  33765478

http://www.dansk.dis.dk

Modtag nyheder fra DIS - Danish Institute for Study Abroad på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater