Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/08-10   -   Pressemeddelelse

Hver tredje savner anerkendelse fra chefen

Det står sløjt til med uddeling af skulderklap og ros til medarbejderne i kommuner og regioner. Ledelsen skal længere frem i skoene, mener næstformand i HK/Kommunal Claus Gahrn.*

Vi kender det alle sammen. Den følelse af glæde der rammer os, når vi bliver rost eller fremhævet. Desværre savner hvert tredje medlem anerkendelse for deres indsats. Det viser en undersøgelse blandt medlemmerne, som Epinion har udført for HK/Kommunal.

Næstformand i HK/Kommunal Claus Gahrn mener, resultatet bekræfter, at der er god plads til forbedring. "Jeg er ikke i tvivl om, at vores medlemmer gerne modtager ros, men også fortjener det, for den indsats de gør. Men det handler om at få det sagt, for det koster jo ikke noget, og det er med til at sikre motivation og glæde på arbejdspladsen," siger Claus Gahrn.

Kun rose når der er grundlag

Virksomhedsrådgiver og ekstern lektor på CBS, ph.d. Ole Hinz mener, der er flere faktorer, som er afgørende, når det handler om anerkendelse. Vigtigst er det, at der er en klar sammenhæng mellem anerkendelse og den indsats, som medarbejderne rent faktisk yder.
Hvis man bare går og roser til højre og venstre, så bliver det utroværdigt og hult. Man skal kun rose, når der er grundlag for det, men så kan det også være med til at få tingene til at gå bedre på arbejdspladsen, siger Ole Hinz.

Rundspørgen er foretaget af Epinion for HK/Kommunal og lavet på baggrund af 1414 gennemførte interviews blandt HK/Kommunals medlemmer.
HK/Kommunals medlemmer er fx lægesekretærer, sagsbehandlere, borgerservicemedarbejdere, økonomi-konsulenter, HR, løn & personale, skolesekretærer, tandklinikassistenter, jobkonsulenter, IT-folk, sekretariatsmedarbejdere og kontorchefer.
I alt ca. 70.000 medlemmer.

Relevant information

http://www.hk.dk/dl


Pressekontakt


Firma

DL
Weidekampsgade 8, P.O.Box 470
0900 København C, Danmark

  7011 4545

http://www.hk.dk/dl

Modtag nyheder fra DL på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater