Dansk Musiker Forbund sætter fokus på hørelsen. Med fire musikalske temaaftner på spillesteder i København, Aarhus, Odense, Aalborg kan musikere og andre interesserede få ny viden om deres vigtigste redskab - ørerne - og om, hvordan de beskytter deres hørelse bedst mulig.
Ny viden om hørelse Sammen med hørecentret Audiovox vil Dansk Musiker Forbund - over fire aftener på fire af landets spillesteder - introducere musikere for, hvordan de passer bedst på deres ører. Ny forskning viser, at alle musikere uanset instrument har brug for at passe bedre på hørelsen. Høreproblemer kommer bl.a. fra deres eget instrument, og fra for høj lyd for længe ad gangen. Så både klassiske og rytmiske musikere og musikundervisere kan få lidelser som tinnitus og hyperacusis.
Musik og info om hørelse De fire temaaftener vil byde både musik og information:
1. Per Vers er førstegangsbruger af in-ear-systemet. Han fortæller om opstartsproblemer og tilvænning fra støbning af ørepropper til scenen. 2. X Factor Trioen er superbrugere af in-ear-systemet. De demonstrerer, hvordan de bruger systemet, og vil forklare om fordele og ulemper som musiker. Der er mulighed for at stille spørgsmål. 3. Musiker og fagbladsredaktør Henrik Strube har selv tinnitus, og har gennem årene skrevet både artikler og bøger om høreskader. Som vært aftenen igennem vil han fortælle om forskellige hørelidelser, samt give gode råd til musikere om, hvordan man kan passe på hørelsen. 4. Psykolog Philip Sibelle fra Tinnitusklinikken fortæller om, hvad der sker med én, og hvad man skal gøre, hvis man har fået en hørelidelse. 5. Audiovox præsenterer publikum for formstøbte ørepropper og in-ear-produkter. Og tilbyder støbning af in-ear-propper samme aften. 6. Prøv hørevenligt gear fra kl. 19-20. Bl.a. Silent-instrumenter fra Yamaha, elektroniske V-Drums fra Roland og det lydløse "øvelokale" Jamhub fra Crafton.
Gratis for alle Dansk Musiker Forbund sætter med de fire temaaftner fokus på, hvordan man kan forbedre musikeres, musikunderviseres og lydfolks arbejdsmiljø, og vil samtidig sprede budskabet om at passe på hørelsen. Derfor er arrangementerne gratis for alle.
Formstøbte ørepropper Samme aften kan man få støbt ørepropper med mulighed for in-ear-monitor-system. Kun denne aften er der 10 % rabat for alle på formstøbte ørepropper. Medlemmer af Dansk Musiker Forbund vil få 25 % rabat denne aften.
Fakta:
Pas På Hørelsen-tour:
Gratis adgang for tilmeldte: Der er gratis adgang for alle. Man skal blot tilmelde sig på www.dmf.dk/paspaahoerelsen
Tid og sted: Tirsdag d. 22. maj, Skråen, Aalborg Onsdag d. 23. maj, Voxhall, Aarhus Tirsdag. 29. maj, Kansas City, Odense Onsdag d. 30. maj, Lille Vega, København
Program: Kl. 19.00: Præsentation af hørevenligt gear (Silent-Gear) Kl. 20.00: Henrik Strube byder velkommen Kl. 20.05: X Factor Trio optræder Kl. 20.10: Spørgsmål til X Factor Trio Kl. 20.20: Psykolog Phillip Sibelle fortæller om tinnitus og høreskader Kl. 20.30 Audiovox introducerer støbning af in-ear-system Kl. 20.40: Per Vers optræder Kl. 20.45: Spørgsmål til Per Vers Kl. 21.30: X Factor Trio jammer på Silent-instrumenter med special-guest Kl. 22:00: Tak for i aften
Til pressen: Journalister og fotografer er velkommen til arrangementerne. Der vil være mulighed for interview med de medvirkende kunstnere. Yderligere information og pressefotos kan hentes på: www.dmf.dk/paspaahoerelsen Kontaktperson: Morten Sidenius, tlf: 2814 1051
Citater: Per Vers, rapper: "Ørerne er det vigtigste vi har. På alle byggepladser er der kæmpe skilte, der råber, at du skal huske den hårde hat, men der står ingen steder på scenen, at du skal have ekstraudstyr på, når din arbejdsplads er en halv meter fra en trommeslager med tusind tønder. Alt for mange jeg kender lader det bare gå langsomt ned af bakke. Det er lynhurtigt at vænne sig til at passe på hørelsen... man skal proppe noget ind, før man lukker noget ud. Så undgår man skader."
Anders Laursen, formand for Dansk Musiker Forbund: "Dansk Musiker Forbund har altid sat fokus på musikernes arbejdsvilkår - ikke mindst hørelsen, som er så vigtig for musikeren. Vi håber derfor, at mange musikere vil benytte sig af muligheden for at få både information om hørelsen, blive underholdt af kolleger og endelig har muligheden for at erhverve personligt formstøbte ørepropper."
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.