30/01-12
-
Pressemeddelelse
Hund og Kat under samme tag - 4 trin til bedre balance
2 dyrespecialister indenfor hver deres område, har slået sig sammen i et samarbejde omkring hund og kat under samme tag. I forbindelse med deres samarbejde afholdes foredrag omkring de 2 forskellige dyrearter sammen i en husholdning, og den evt. medfølgende problematik.
Samarbejdet er unikt af slagsen og er ikke set før i Danmark. Michelle Garnier er uddannet katteadfærdsspecialist og indehaver af firmaet Kattefeen. Betina Sabinsky er professionel hundeadfærdsbehandler & dyreinstruktør, og driver firmaet DogWise. Begge er passionerede ildsjæle og ønsker at hjælpe både dyrene samt deres ejere med de frustrationer og problemer der kan opstå i hverdagen. Begge specialister bruger deres viden og erfaring fra deres daglige arbejde som adfærdsbehandlere. Begge er ekstrabladet.dk´s dyre-ekspertpanel.
I en periode har de derfor fulgt familier med hund og kat som har haft nogle problemstillinger i hverdagen. Familierne har fulgt et nøje tilrettelagt 4-trins program udviklet af dem begge som løsningsforslag. Foredraget tager udgangspunkt i familiernes problemstillinger, og byder på flere specifikke tiltag i det daglige som giver resultater. Derfor er dette foredrag en enestående mulighed for hunde/katte ejere som ønsker brugbare løsninger i hverdagen.
Udover foredrag tilbydes adfærdsbehandlinger i emnet Hund og Kat sammen. Adfærdsbehandlingerne foregår over nettet (Skype) som gør det nemmere rent logistikmæssigt, samt reducerer omkostningerne for ejeren.
Foredraget Hund og Kat under samme tag - 4 trin til bedre balance, afholdes d. 14 februar i Greve borgerhus fra kl. 19-21.
Følgende emner på programmet er;
Hundens og kattens sprog
De fysiske rammer
Alfasyndromet
Vejen til den passende adfærd
Det bliver en spændende aften med video-optagelser samt gennemgang af træningen med både kat og hund.
Relevant information
http://www.dog-wise.dk/?p=1605