Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/04-12   -   Pressemeddelelse

Fremgang på alle områder for digital tinglysning

Brugerundersøgelsen af digital tinglysning fra 2012 viser fremgang i brugertilfredsheden på næsten alle områder. Tre ud af fire brugere er tilfredse eller meget tilfredse. Der er dog stadig plads til forbedring på flere områder.

Domstolsstyrelsen har i samarbejde med Oxford Research i januar 2012 gennemført en brugerundersøgelse af digital tinglysning. Resultatet af undersøgelsen viser en positiv udvikling i brugertilfredsheden på næsten alle områder. Det gælder både med hensyn til funktioner, brugervenlighed og information fra Tinglysningsretten.

Tre ud af fire brugere svarer, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med Tingbogen for fast ejendom, Bilbogen og Personbogen, mens lidt færre er tilfredse med Andelsboligbogen.

Advokater og ejendomsmæglere er overrepræsenteret
Undersøgelsens formål var at følge op på brugerundersøgelsen fra 2010 samt at indhente vurderinger af digitaliseringen af Bilbogen, Andelsboligbogen og Personbogen, der alle er blevet implementeret siden sidst.

I undersøgelsen er der udelukkende fokuseret på de områder, der i 2010 fik mindst positiv respons, samt områder, som brugerne selv har ønsket inddraget i undersøgelsen.

Over halvdelen af svarene i undersøgelsen kommer fra advokater, mens næsten 25 procent kommer fra ejendomsmæglere. Resten dækker finanssektoren, landinspektører og kommuner. Fordelingen af svar stemmer ikke helt overens med brugen af tinglysningssystemet i virkeligheden, hvor finanssektoren udgør mere end 75 procent af brugerne og advokaterne cirka 9 procent.

Stadig plads til forbedring
Brugerne peger dog stadig på forbedringsmuligheder på flere områder. Blandt de områder, hvorpå brugerne har ønsker til forbedring, er:

· E-mailadvisering
· Søgemuligheder og navigation mellem sider
· Hjælp fra systemet til minimering af brugerfejl
· Mere og hyppigere information
· Mere specialiseret support og brugerinddragelse

Det er særligt i forbindelse med større og komplicerede sager, at brugernes tilfredshed med funktionalitet og brugervenlighed daler. I undersøgelsen har brugerne selv angivet, i hvor høj grad de efter egen vurdering beskæftiger sig med komplicerede sager, og cirka hver syvende bruger behandler ifølge dette en stor andel komplicerede sager.

Flere tiltag i støbeskeen
Brugerundersøgelsen skal nu fungere som et redskab til at vurdere, hvor der skal sættes ressourcer ind.

"Vi har indtil nu fokuseret en del på at skabe gode sagsbehandlingstider, og i februar 2012 er det også lykkedes at behandle 99,9 procent af alle sager inden for 10 dage. Sideløbende har vi søgt at styrke kommunikationen og supporten til brugerne, og det vil vi nu opprioritere i endnu højere grad," fortæller retspræsident Søren Sørup Hansen.

Samtidig er der flere tiltag, der allerede nu er undervejs. Det gælder især nye funktioner i systemet, som en brugergruppe gennem det sidste års tid har været med til at beskrive og prioritere.

"Der en række områder, vi kan arbejde videre med ud fra brugerundersøgelsen, men der er også områder, der altid vil være komplicerede eller vil kræve, at brugerne udvikler egen systemløsning for at lette sagsgangen," pointerer Søren Sørup Hansen.

Relevant information

http://www.domstol.dk


Pressekontakt


Firma

Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1-3
1264 København K., Danmark

  33 95 11 34

http://www.domstol.dk

Modtag nyheder fra Domstolsstyrelsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater