30/08-13
-
Pressemeddelelse
Fyr din revisor, ansæt en robot i stedet
Aalborgensisk virksomhed introducerer som de første i verden kunstig intelligens til bogføringsverdenen.
Bogføring af bilag opfattes traditionelt som en kedelig, langsommelig og trættende proces. Denne opfattelse vil Aalborg virksomheden Doneco gøre op med, ved at tilføre processen et tiltrængt teknologisk boost der kan gøre revisorer overflødige.
Doneco har udviklet et online cloud-baseret bogføringsprogram kaldet bogført, der ved hjælp af kunstig intelligens er i stand til automatisk at læse alle typer bilag. Systemet er bygget op omkring 1-2-3 teknologi, hvilket indebærer at man enten kan scanne, eller tage et billede med sin telefon af bilaget, herefter analyserer systemet bilaget, og kommer automatisk med et bogføringsforslag.
Vil bide skeer med de store drenge
Selvom Doneco er en forholdsvis ny spiller på markedet med bogføringssystemer, er hensigten og potentialet til, at de kan bide skeer med de store drenge, der blandt andet tæller e-conomic og Billy's Billing. Doneco tager ikke bare regnskabet op i skyen, men tager, som de eneste i verden, regnskabet op til hjernen i skyen. Bogført bringer det 21. århundrede ind i bogføringsverdenen, og grundet tilføring af ny teknologi, kan systemet optimere bogføringsprocessen med mellem 30-40% i forhold til manuel bogføring.
OM DONECO
Doneco er en aalborgensisk IT-virksomhed der fokuserer på at forenkle unødvendigt besværlige processer, hvilket bogføring er et godt eksempel på. Bogført henvender sig til iværksættere, samt små- og mellemstore virksomheder, der vil bruge mere tid på at fokusere på deres kernekompetencer, end at bogføre bilag.
Relevant information
http://www.bogført.dk