30/09-16
-
Pressemeddelelse
Frasalg af DONG Energy's danske gasdistributionsnet til Energinet.dk er gennemført
Den 10. maj 2016 indgik DONG Energy og det statsejede selskab, Energinet.dk, en aftale om, at Energinet.dk overtager DONG Energy's ejerandel på 100% i DONG Gas Distribution A/S og relaterede operationelle aktiviteter.
I forlængelse af godkendelse fra blandt andet Finansministeriet, Energi-, Forsynings,- og Klimaministeriet og konkurrencemyndighederne er handlen endeligt gennemført i dag.
DONG Gas Distribution A/S og relaterede operationelle aktiviteter sælges til en samlet pris på DKK 2,3 milliarder (selskabsværdi), og forventes at resultere i en gevinst ved salg af virksomheder (ikke en del af EBITDA) på DKK 1,5 milliarder. DONG Gas Distribution A/S' bidrag til EBITDA i 2015 var DKK 360 millioner.
Indholdet af denne meddelelse har ingen indflydelse på DONG Energy's tidligere udmeldte forventninger til regnskabsåret 2016.
DONG Energy (NASDAQ OMX: DENERG) er en af Nordeuropas førende energikoncerner og har hovedsæde i Danmark. Omkring 6.700 ambitiøse medarbejdere er beskæftiget med at udvikle, opføre og drive havmølleparker, producere el og varme fra vores kraftværker, levere energi til privat- og erhvervskunder og producere olie og gas. Koncernomsætningen udgjorde DKK 71 mia. (EUR 9,5 mia.) i 2015. For yderligere oplysninger henvises til
Pressekontakt
Morten Kidal
Media Relations
+45 9955 9583