Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/06-14   -   Pressemeddelelse

Trekantområdet får grøn varme

Bestyrelserne i Trekantområdets Varmetransmissionsselskab, TVIS, og DONG Energy har netop godkendt, at der kan indgås en ny varmeaftale for Skærbækværket frem til 2037. Aftalen underskrives af parterne i dag kl. 15.30 på et fælles pressemøde. Aftalen indebærer etablering af et flisfyret anlæg tilknyttet værkets blok 3, så værket fremover primært vil bruge træflis som brændsel, når der produceres varme. Det samlede investeringsbeløb for ombygningen er ca. DKK 1,8 mia.

"Vi er glade for, at varmeaftalen nu er på plads, og at der er truffet endelig beslutning om at investere i ombygningen. Det betyder, at Skærbækværket forventelig fra 2017 kan producere el og varme på biomasse, men samtidig har mulighed for at bruge gas som sekundært brændsel. Det sikrer en grøn og stabil forsyning," siger Thomas Dalsgaard, koncerndirektør i DONG Energy.

TVIS betaler 80 pct. af anlægsomkostningerne og erhverver derved retten til varmekapaciteten fra Skærbækværket, hvilket er i tråd med TVIS' ønsker om at øge andelen af biomassebaseret varme til Trekantområdet.

"TVIS' vision er at levere miljøvenlig fjernvarme til konkurrencedygtige priser i hele Trekantområdet. Med det nye biomasseanlæg har vi skabt et ambitiøst og solidt grundlag for varmeforsyningen i vores fire ejerkommuner," siger Leif Skov, bestyrelsesformand ved TVIS.

Omfattende ombygning
Ombygningen af Skærbækværket omfatter bl.a. opførelse af nye kedler, kedelbygning, etablering af et flislager, nye kraner, samt udbygning af havnefaciliteterne. Ombygningen forventes at gå i gang i september 2014, så Skærbækværket kan levere varme produceret på træflis senest i varmesæsonen 2017-18.

Den biomassebaserede varmekontrakt med TVIS er med til at underbygge DONG Energy's målsætning om, at 50 pct. af energien fra virksomhedens danske kraftværker skal komme fra bæredygtig biomasse i 2020.

Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke DONG Energy's tidligere udmeldte forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2014 eller det udmeldte forventede investeringsniveau for 2014-2015.

Pressekontakt

Allan Bødskov Andersen
Investor Relations
  +45 99 55 97 69

Firma

DONG Energy A/S
Kraftværksvej 53
7000 Fredericia, Danmark

  99 55 95 83

http://www.dongenergy.dk

Modtag nyheder fra DONG Energy A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater