Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/03-15   -   Pressemeddelelse

DONG Energy svarer på markedsspekulationer

Bloomberg har, baseret på anonyme kilder, rapporteret, at DONG Energy har engageret rådgivere til at undersøge en mulig udskillelse eller eventuelt salg af sin E&P-forretning. Bloomberg-artiklen har medført offentliggørelse af analytikerrapporter, der indeholder spekulationer om effekten af en sådan mulig transaktion for DONG Energy's kreditposition.

Det er DONG Energy's politik ikke at kommentere på markedsspekulationer.

Som det dog tidligere er offentliggjort, bekræfter DONG Energy, at det i forbindelse med kapitaltilførslen til DONG Energy i februar 2014 blev besluttet at udarbejde en plan for DONG Energy's fortsatte udvikling forud for en mulig børsnotering. DONG Energy bekræfter endvidere, at den omtalte proces er igangsat, og at J.P. Morgan er blevet engageret som rådgiver.

Processen er stadig i en indledende fase og forventes ikke afsluttet før anden halvdel af 2015. På nuværende tidspunkt undersøges forskellige scenarier, men der er ikke truffet nogen beslutninger.

DONG Energy vil orientere markedet, hvis og når endelige beslutninger træffes.

Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke DONG Energy's tidligere udmeldte forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2015 eller det udmeldte forventede investeringsniveau for 2015-2016.

DONG Energy er en af de førende energivirksomheder i Nordeuropa og har hovedsæde i Danmark. Omkring 6.500 ambitiøse medarbejdere er dybt engagerede i at udforske og producere olie og gas, udvikle, opføre og drive havmølleparker og kraftværker og levere energi til privat- og erhvervskunder hver eneste dag. Koncernens omsætning var DKK 67 mia. (EUR 9,0 mia. ) i 2014.

Pressekontakt

Allan Bødskov Andersen
Investor Relations
  +45 99 55 97 69
Martin Barlebo
Media Relations
  +45 9955 9100

Firma

DONG Energy A/S
Kraftværksvej 53
7000 Fredericia, Danmark

  99 55 95 83

http://www.dongenergy.dk

Modtag nyheder fra DONG Energy A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater