Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/06-16   -   Pressemeddelelse

Dorch & Danola indgår samarbejde med Holzmann

Den odenseanske håndværkerbutik Dorch & Danola indgår endnu et værdifuldt værktøjssamarbejde.

Den østrigske maskin-producent Holzmann Maschinen og Dorch & Danola er sammen klar til at indtage Danmark. Holzmann er stadig forholdsvis ukendt i Danmark, men det skal der laves om på. I starten af 2016 blev Dorch & Danola Holzmanns officielle partner i Danmark. Fremover får Dorch & Danola's kunder således adgang til Holzmann maskiner, der er kendetegnet ved en høj ydeevne, og hos brugerne går for at være kraftfulde, præcise, robuste og pålidelige.

I 25 år har Holzmann fremstillet kraftfulde og pålidelige maskiner og tilbehør til træ- og metalbearbejdning. Maskinerne henvender sig både til professionelle håndværkere og gør-det-selv folket, samt til mellemstore produktionsvirksomheder.

Med Holzmann i sortimentet er maskin-kategorien mere komplet, og Dorch & Danola's kunder får adgang til alle førende brands og nyeste teknologi. Holzmann har altid haft stor fokus på udvikling og optimering af nuværende og nye maskiner. For at sikre en høj kvalitet bliver producentens maskiner løbende underlagt kontrol af kvalificerede teknikere. "Dorch & Danola har gennem mange år haft en god, organisk vækst i salget af træbearbejdningsmaskiner og metalbearbejdningsmaskiner til gør-det-selv folket og den professionelle håndværker, men også til industrien. Vi fokuserer hele tiden på, hvad vores kunder efterspørger, og med udvidelsen af maskin-kategorien er vi og dermed vores kunder dækket endnu bedre ind," forklarer Torben Madsen, direktør for Dorch & Danola A/S.

Holzmann garantiværksted
Dorch & Danola er desuden Holzmann's officielle garantiværksted i Danmark. Når du køber en Holzmann maskine hos Dorch & Danola får du samtidig adgang til et serviceværksted med maskine-ekspertise i særklasse. Serviceværkstedet ligger i Odense og her repareres dine maskiner af et professionelt team, der har mange års erfaring med reparation af alle de kendte mærker inden for branchen. Dorch & Danola stræber altid efter at give kunderne en kvalificeret service: "Kunderne skal føle sig trygge, når de køber Holzmann maskiner hos os", udtaler Torben Madsen, Direktør.

Kvalitetsmaskiner til få penge
Dorch & Danola lagerfører et bredt udvalg af Holzmann maskiner. På webshoppen kan du bl.a. finde båndsave, høvle, slibemaskiner, drejebænke, fremtræk, rundsave, formatrundsave, kombi-maskiner, fræsemaskiner og andet tilbehør fra Holzmann.
Fordelene ved Holzmann's produkter er, at de er effektive, funktionelle og kan købes til gode priser. Med en Holzmann maskine er man godt dækket ind, uanset hvor stor eller lille opgave man skal klare. Dorch & Danola anbefaler, at holde øje med Holzmanns stabile båndsave, som fås i flere størrelser til både gør-det-selv folket og den professionelle håndværker, fordi maskinerne simpelthen holder hvad de lover.

Om Dorch & Danola
Dorchdanola-netbutik.dk er Danmarks største enkelt forhandler og onlineleverandør af Festool maskiner og værktøj. Dorch & Danola A/S er en familieejet virksomhed med fynske rødder med mere end 80 år på bagen som markedets specialist inden for salg af værktøj og el-værktøj til professionelle håndværkere, industrien og gør-det-selv manden. Dorch & Danola har håndværkerbutik i Odense og webshop.


Relevant information

http://dorchdanola-netbutik.dk/category/holzmann-1286/

Pressemeddelse Dorch & Danola d. 22 juni 2016

Pressekontakt

Torben Madsen
Direktør
  66155040
  20415257

Firma

Dorch & Danola A/S
Ove Gjeddes Vej 7
5220 Odense SØ, Danmark

  +45 66 15 50 40
  +45 26 14 31 73

http://www.dorchdanola.dk

Modtag nyheder fra Dorch & Danola A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater