22/10-19
-
Pressemeddelelse
Super Festool Dag
Spændende demonstrationer, dugfriske nyheder og utrolige tilbud. Det er hvad besøgende på Dorch & Danolas messedag Super Festool Dag 2019 kan se frem til. Messedagen foregår d. 8. november kl. 9-14 i Dorch & Danolas showroom i Odense.
Er du fan af kvalitetsværktøjet fra Festool eller kunne du bare godt bruge noget inspiration til dit næste byggeprojekt? Så bør du overveje håndværkermessen Super Festool Dag hos Dorch & Danola.
Der er linet en masse spændende demonstrationer op på dagen, bl.a. SawStop og Botts indretningssystem af håndværkerbiler, ud over en lang række af Festools egne produkter. Botts håndværkerbil bliver sågar outfittet med systainer generation 3, der ikke før er set i Danmark.
Modsat andre håndværkermesser, fokuserer Super Festool Dag nemlig i høj grad på oplevelsen af værktøjet, muligheden for at prøve det og se det demonstreret. Besøgende vil selv kunne få savstøvet op under neglene.
Derfor kan man på messedagen også bl.a. få undervisning i overfræsning af Danmarks måske bedste faglærer, Henrik Jørgensen fra Svendborg Tekniske Skole, der også er ekspert til WorldSkills-konkurrencen. Og alle stande har masser af eksperter, klar til at snakke om og demonstrere deres produkter.
”Vi vil gerne prøve noget andet med vores messe. Hvor andre håndværkermesser fokuserer udelukkende på at få skubbet nogle produkter over disken, går vi meget op i at besøgende får noget mere med. Derfor har vi valgt at fokusere mere på demonstrationer, inspiration og læring. Men når det så er sagt, kører vi selvfølgelig også med en masse gode tilbud. Det hører sig jo til” udtaler Gorm Sandberg, Marketingansvarlig.
Som navnet antyder, fokuserer dagen i høj grad på det professionelle mærke Festool og deres produkter og nyheder, men derfor kan man sagtens få noget ud af dagen, selv om man er mere til Bosch eller Makita. Messen besøges nemlig også af andre leverandører, bl.a. Luna, iTools, Tajima, Andersen & Nielsen og mange andre, der står klar til en demonstration og en snak.
Messen er åben for alle, både håndværkere, entusiaster og private gør-det-selv-typer.
Og hvis man ikke har mulighed for at komme forbi Odense, kan man stadig få alle de super tilbud på dorchdanola.dk i stedet.
Super Festool Dag 2019 foregår d. 8 november hos Dorch & Danola på Ove Gjeddes Vej 7, 5220 Odense SØ kl. 9-14. Messen er gratis at deltage i og der vil være forplejning i form af gourmetkaffe fra Koffiboys, mad og vand. Deltagende leverandører på dagen ud over Festool er Bott, UJK, Tormek, Tjep, Luna (Teng Tools), iTools, Tajima (Leica), Essve, CMT, Angle Design og Andersen og Nielsen (Bessey).
Relevant information
Super Festool Dag info
https://www.dorchdanola.dk/sfd19/
Pressekontakt
Gorm Sandberg
66155040
26143173