31/05-22
-
Pressemeddelelse
Værktøjsforhandler trodser nedgangstider: holder stort demo-salg i Odense
Det lille værktøjsfirma Dorch & Danola har store planer i starten af juni 2022. Her lukker de dørene op for kunder til et stort salg af demovarer fra det amerikanske mærke Milwaukee.
De sidste to år har kørt på højtryk for håndværkerbranchen, men tiderne er vendt, og corona har så småt sluppet kløerne i både vores og virksomhedernes hverdag. Derfor er det hæsblæsende salg hos mange virksomheder også dalet til et lavere og mere normalt niveau, som før pandemien. Dorch & Danola, som har lokation i Odense SØ, tror dog på, at branchen ikke er mættet for kvalitetsværktøj. Derfor er de lige nu i gang med at forberede et stort salg af demovarer i deres butik.
”Vi glæder os helt vildt til at få skudt det her demo-salg i gang! Der er allerede mange, som har vist interesse. Vi tror derfor også, det bliver to rigtig travle dage i butikken.” fortæller Thomas Jørgensen, der er med til at stable begivenheden på benene i Dorch & Danola. Demo-salget finder sted på Ove Gjeddes Vej 7 i Odense SØ den 2. og 3. juni 2022 kl. 10-14.
Travl, men usikker branche.
Nyhedsmediet Bygtek.dk, der leverer nyheder inden for byggebranchen, melder om høj travlhed hos håndværkerfirmaerne. Men på trods af at håndværkerne svinger hammeren som aldrig før, så ser man, ifølge Bygtek.dk, også en stigning i konkurser blandt håndværkerfirmaerne. Flere af firmaerne har lidt under prisstigninger på materialer og priskrig med konkurrenterne, på grund af den øgede konkurrence.
Et andet nyhedsmedie inden for byggebranchen, Building-supply.dk, skriver, at hver fjerde danske erhvervsdrivende som går konkurs, er inden for byggeriet. Dette på trods af høj aktivitet i branchen.
Værktøjsfirmaet Dorch & Danola, som har et stort antal håndværkere som kunder, kan også bekræfte, at håndværkerne stadig har rygende travlt og at de regner med et stort opbud til deres salg af demovarer.
Relevant information
Læs mere om Milwaukee demo-salget hos Dorch & Danola
https://www.dorchdanola.dk/blog/er-du-klar-til-milwaukee-demo-salg
Pressekontakt
Johanne Sørvin Schousboe
44122289