Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/02-07   -   Pressemeddelelse

Debutanter inspireret af gamle japanske soldateruniformer

En af de mest markante udstillere ved forårets modemesse i Bella Center er det debuterende designfirma Citizentemple, der i efteråret vandt prisen "Den Gyldne Container".

Det nye designfirma Citizentemple har skabt opmærksomhed med sin første kollektion til modebevidste kvinder, der søger sin helt egen stil. Kollektionen er karakteristisk ved sit snit, bælter og en stil, som lader ane, at designeren bag har hentet inspiration fra gamle, japanske soldateruniformer fra 2. verdenskrig.

- En klar modig stil og idé, der ikke ligner alle andre, men som vi ikke er i tvivl om er salgbar og kan blive en kommerciel succes, siger adm. dir. Lili Denta fra firmaet Sourcing House.
Det var begrundelsen, da hun i efteråret valgte firmaet Citizentemple som vinder af Sourcing House' egen "Den Gyldne Container", en pris der for andet år blev uddelt til et nystartet designfirma med behov for at få produceret sin kollektion. Prisen består af konsulentbistand for 100.000 kroner. Sourcing House er specialister er at styre indkøb og produktion og har kontakter til fabrikker rundt omkring i hele verden, noget som designfirmaer altid har brug for, men sjældent har råd til eller erfaring med.

Heldigvis for Citizentemple forløb produktionen af den første kollektion så godt, at alt blev klar til modemessen, takket være god planlægning og styring fra Sourcing House.
- Vi vidste tidligt, at vi ville få brug for Sourcing House. Men da de så fortalte os, at vi vandt "Den Gyldne Container" og dermed deres assistance for 100.000 kroner, blev vi vildt lykkelige. Ikke bare er det mange penge for et helt nyt firma, der ikke har fået et produkt på gaden endnu, men det var lige så stort, at der her var nogle, der også troede på vores idé, siger Gitte Rasmussen, 35 år og designeren bag firmaet Citizentemple.

Det var hendes idé med de japanske uniformer, men hun er i det hele taget inspireret af gamle modeller og stoffer helt tilbage fra 20'erne. Derfor går hun ofte på loppemarkeder og finder gammelt tøj, sender stoffet til Sourcing House og beder dem finde fabrikker, der kan producere stoffer i samme fine kvalitet som dengang.

Idékvinden bag firmaet er Lene Siersbæk, 29 år, der selv har en fortid i tøjbranchen, men også et brændende ønske om at starte sit eget brand. Derfor søgte hun efter en designer, og valget faldt hurtigt på Gitte Rasmussen, der er uddannet på Danmarks Designskole.

- Hendes ideer og visioner er lige præcis, hvad jeg ledte efter. Og det tog kun få måneder, før vi begyndte at lyde som et ældre ægtepar, hvor den ene begynder en sætning og den anden afbryder og fuldfører sætningen. Det var og er en fantastisk oplevelse, fortæller Lene Siersbæk.

Målgruppen for tøjet er unge kvinder mellem 25 og 50 år, og målet er at få tøjet ud ikke bare i Danmark, men i hele Norden. Der tænkes stort allerede fra starten, og med den forrygende start er de godt på vej. Gitte har fundet en ny historie og er godt i gang med forårskollektionen 2008, som Sourcing House også hjælper med.

Filer der kan downloades:
Foto af Lene Siersbæk og Gitte Rasmussen
Foto af inspirationsplanche
PDF af katalog

For fotos af kollektionen i trykopløsning og yderligere oplysninger kontakt venligst:
Lene Siersbæk, Citizentemple, mobil tlf.. 20 81 55 81

Relevant information

http://


Pressekontakt


Firma

Helle Lundgaard
Dagmarsgade 24
4100 Ringsted, Danmark

  51 20 91 77


Modtag nyheder fra Helle Lundgaard på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater