27/11-12
-
Pressemeddelelse
Rolf Jensen, Danmarks internationalt kendte fremtidsforsker er tilbage
Efter 2 års analyser med ny bog i Danmark og i USA. Og Rolf Jensen har en tankevækkende vision for fremtiden med. Der er solide tal bag visionen, der vil ramme det etablerede Danmark og samtidig frigøre energi og kreativitet hos de mange. Visionen hedder: "Den ny Renæssance"
Den bygger på 5 store og anerkendte tendenser:
- Tilliden til alle autoriteter er på vej ned. Danmark er i spidsen for denne tendens - vi vil være vores egen autoritet, ifølge f.eks. Gallup og World Values Survey.
- Det gælder især de samfundsbærende institutioner, der alle oplever faldende tilslutning: de store dagblade, fagbevægelsen, de politiske partier og folkekirken.
- De sociale medier åbner for horisontal kommunikation, for det fladere samfund, for nedbrud af hierarkierne. Over 90 % af danskerne er med.
- Prisen på selv at udgive en bog er dalet. Det gælder desuden også for musik og videoer/film. Endelig når produkter lettere markedet på grund af nettet, salg online.
- Med 3D printeren starter den tredje industrielle revolution - en-person-fabrikken er på vej.
Når vi lægger disse 5 tendenser sammen ser vi et samfund i opbrud. Ikke en revolution, men en bølge af nye aktører, der handler kreativt og går udenom de etablerede institutioner: en ny renæssance i løbet af 5-10 år.
Den første renæssance (1300-1600) skete fordi pavens autoritet vaklede, kirkens jerngreb om befolkningerne forsvandt og det frigjorde initiativer indenfor kunst, videnskab og geografiske opdagelser. I dag er det ikke kirken, men de etablerede hierarkier, der mister deres autoritet.
P.S: den amerikanske titel på bogen: The New Renaissance
Relevant information
http://www.dreamcompany.dk