04/12-12
-
Pressemeddelelse
Fra online salg a pizzaer til byture - Jesper Buch investerer i Drinkster.dk
Investoren og mangemillionæren Jesper Buch vil sætte skub i et ungt dansk online nattelivskoncept, der gør det muligt at købe drinks til halv pris og bestille bord online.
Bag Drinkster.dk står de tre unge Cand.merc'er fra CBS, Mads Lund, Henrik Lysgaard Jensen og Mads Schjølin der i januar måned 2012 gik online med deres iværksættereventyr.
Vækst med rekordfart'De første 6 måneder var vi kun i København, men siden er vi også gået online i både Odense, Århus og Vejle. Vi har kunnet mærke efterspørgslen og der kommer mange flere byer på indenfor de næste måneder! Vi har allerede fået mange tusinde brugere og målet er fortsat at vækste i samme fart, så vi kommer til at dække de fleste større byer i Danmark', fortæller Mads Lund, der er ansvarlig for kontakten til barer og natklubber samt selskabets finanser.
Jesper Buch er gået ind med økonomisk støtte til Drinkster.dk samt al hans ekspertise i online, transaktionsbaserede virksomheder med stort skalerbart potentiale, som han anser som et bæredygtigt projekt og en potentiel vækstbombe. 'Jeg kan godt lide når nogle er first movers, men vigtigst for mig så kunne jeg fornemme at drinkster-drengene havde ild i øjnene og brændte for deres koncept og det vil jeg gerne være en del af' udtaler Jesper Buch. Gennem bl.a. Just-Eat og Miinto har den succesrige danske serieiværksætter opnået værdifuld erfaring med, hvordan en nystartet virksomhed får skaleret forretningen nationalt såvel som internationalt. Derfor er Jesper Buch i dag gået med ind over de strategiske beslutninger og fungerer som mentor og inspirator for Drinkster-drengene.
'Vi har på kort tid oplevet en stor vækst i antallet af brugere og køb.Vi regner stærkt med at væksten fortsætter. Forretningsideen optimeres løbende, og når projektet er foldet ud i alle større danske byer vil vi begynde at kigge på andre lande, som eksempelvis England eller Sverige', lyder det fra Mads Lund. Han påpeger dog at der er mange tekniske såvel som konceptuelle udviklinger der skal på plads først.
Et enkelt og nyskabende koncept modtager iværksætterprisIdeen bag Drinkster.dk er enkel og lige til: Drinkster tilbyder billige drinks og partypakker til barer og natklubber. Tilbud på online-happy hour, bordbestilling, køb af spiritus, champagne, og/eller shots samt gratis adgang og fri bar hele natten er nogle af de tilbud unge i nattelivet kan finde på Drinkster.dk. Modsat almindelige deal-sites er tilbuddene på Drinkster online hele tiden og kan købes og bruges med det samme. Dette skaber fleksibilitet og imødekommer den spontanitet som ofte er forbundet med at gå i byen.
Via smartphone app's til både Android og iPhone eller hjemmesiden købes et tilbud - kvitteringen sendes som SMS til mobiltelefonen, som efterfølgende vises i baren. "Vores apps var blandt de første i Danmark med betaling hvor app'en husker kreditkortet, så man kun skal indtaste pin-kode ved yderligere køb" udtaler Mads Schjølin.
Drinkster har yderligere lige modtaget prisen som "Best Danish Student Start-up 2012" fra Nordic Startup Award og skal nu til finalen hvor vinderne fra de nordiske lande skal 'dyste' om hvem der er bedst i norden. "Konkurrencen er hård, men vi håber meget på at vinde" lyder det fra medstifteren Henrik Lysgaard.
"Vi var meget facinerede af de startups, der har taget store offline markeder online med succes i en transaktionsbaseret forretningsmodel, dvs. hvor den primære omsætning kommer fra procenter af formidlet salg. Jesper Buch har gjort det med pizzaer i Just-Eat, tøj i Miinto og med autoværksteder i Autobutler. Alle forretninger har det til fælles, at de er online, transaktionsbaseret og er nichefokuseret. Det gælder også Drinkster. "Det er det Jesper kan, og han er den bedste til det, derfor valgte vi at kontakte ham," fortæller Mads Lund. Efter to møder var aftalen i stand, og Drinkster kom gennem nåleøjet blandt de ca. 800 årlige henvendelser om startups Jesper Buch modtager. Mads Lund tilføjer "Vi har store forventninger til 2013, og med de ting Jesper har givet os efter 2 workshops i hans 800 kvm iværksætter villa i Marbella, er vi klædt godt på til et KICK-ASS år".
Relevant information
http://www.drinkster.dk