23/01-12 - Pressemeddelelse

11 kommuner til stormøde om Drupal-samarbejde

Først var det de private virksomheder og ikke mindst medievirksomhederne, der kastede deres kærlighed på Open Source CMS'et Drupal, og nu er der meget, der tyder på, at også det offentlige, med kommunerne i spidsen, har set sig lun på Drupal.

Der var i hvert fald stor kommunal interesse på et stormøde i torsdags hos Ballerup Kommune, hvor formålet var at plante frø til et fremtidigt samarbejde omkring Drupal kommunerne imellem.

Ikke mindre end 10 kommuner havde sendt delegationer til mødet i Ballerup, herunder 4 kommuner fra Sjælland, 5 fra Jylland og en enkelt fra Fyn.

Frontløbere skaber sneboldeffekt

Initiativtagerne til sammenkomsten var Syddjurs Kommune, som netop er i gang med at udvikle kommunens fremtidige hjemmeside i Drupal, og at det var Ballerup Kommune, der lagde lokaler til, er ikke tilfældigt, for netop Ballerup var den første kommune, der valgte at opbygge deres hjemmeside i Drupal.

Da Københavns Kommune i efteråret besluttede, at de både ville opbygge deres fremtidige hjemmeside (www.kk.dk) og deres intranet (KKnet) i Drupal, startede en sneboldeffekt. En lang række andre kommuner har nu fået øjnene op for Drupal. Mange af de kommuner der deltog på torsdagens møde, står for at skulle udskifte deres CMS'er i 2012 eller 2013, og flere har kigget på Drupal som en seriøs mulighed.

Open Soruce og deling giver økonomisk gevinst

Mindst 4 af de deltagende kommuner står foran at skulle ud i en udbudsfase omkring deres fremtidige CMS, og nogle står allerede midt i den. Om valget falder på Drupal for disse kommuner er selvsagt uvist, men torsdagens møde har i hvert fald bekræftet dem i, at der i kommunerne er et udbredt ønske om at benytte de muligheder, som et Open Source CMS giver.

Et gennemgående argument fra de kommuner der allerede er gået over til Drupal eller har truffet beslutning om det, var da også de store muligheder for et tværgående samarbejde imellem kommunerne, som et Open Source CMS giver dem. Ud over at dele viden og erfaring vil der være en lang række moduler/funktionaliteter, som er oplagte at udvikle til en kommune, og i stedet for at 10 kommuner hver især betaler 10 leverandører for at udvikle 10 identiske moduler, så er der økonomisk logik i at udvikle modulet én gang, og dele det på tværs af kommunerne.

Drupal-samarbejdet tilbydes støtte fra mange kanter

Et tværgående Drupal-samarbejde findes faktisk allerede imellem en lang række biblioteker. Mere end halvdelen af alle danske biblioteker benytter Drupal og er med i projektet TING, som er et fællesskab, hvor samarbejde og deling af resultater, f.eks. drupal-moduler, er det primære formål.

En af de helt store drivkræfter bag TING, Bo Fristed fra Aarhus Kommunes Biblioteker, var en af talerne på mødet i Ballerup, og det helt klare budskab fra ham var da også, at samarbejde og deling af erfaringer og teknik kommunerne imellem er vejen frem. På forespørgsel fra Ballerup Kommune om hvorvidt TING fællesskabet ville stille deres teknik og erfaringer til rådighed for det fremtidige kommunale Drupal-fællesskab, var svaret positivt.

Også Digitaliseringsstyrelsen (tidligere IT- og Telestyrelsen), repræsenteret ved Morten Kristoffer Hansen, tilbød at hjælpe med at få etableret det kommunale fællesskab. I samarbejde med Syddjurs Kommune er Digitaliseringsstyrelsen bl.a. ved at forberede workshops omkring integration mellem Drupal og FORM (en fællesoffentlig referencemodel) og borger.dk.

Fra artiklens forfatter, Kenneth Nielsen fra drupal.dk, lyder der også et tilbud om at bidrage til det spirende samarbejde, såfremt det ønskes. drupal.dk's primære formål er at udbrede kendskabet til Drupal i Danmark og at være det sted, hvor danske Drupal-ressourcer samles. Det falder godt i tråd med ønsket om et tværgående Drupal-samarbejde, og kan drupal.dk platformen bruges i forbindelse med samarbejdet, står drupal.dk til kommune-fællesskabets rådighed.

Startskuddet har lydt

Drupal-samarbejdet mellem kommunerne er altså skudt i gang, og set med en skatteyders øjne, er det svært ikke at være begejstret. Danmarks 98 kommuner har hidtil kørt hver deres separate hjemmeside-projekter og har dermed ikke benyttet sig af de kæmpe potentielle besparelser, der ligger i at dele udviklingsomkostningerne til moduler og funtionaliteter, der trods alt er meget ens fra den ene kommunes hjemmeside til den andens.