Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/02-11   -   Pressemeddelelse

DSB er klar til at ansætte kundeambassadør

DSB er nu klar til at ansætte en kundernes ambassadør - en uafhængig instans, der skal varetage kunderne interesser i alle DSB's danske togselskaber.

Rammerne er på plads og klar til at blive drøftet med de relevante forbrugerinstanser, hvorefter DSB tager sidste skridt i jagten på den helt rette profil til stillingen.

DSB forventer at kunne præsentere den nye kundeambassadør hurtigst muligt i foråret.

Kundeambassadøren vil blive øverste chef i en uafhængig instans i DSB, der skal fokusere på kundernes ønsker og klager. Ambassadørens primære opgave vil være håndtering af klagesager og med direkte reference til DSB's ledelse at bidrage til en god dialog med DSB's kunder.

»Jeg glæder mig meget over, at vi nu er klar med rammerne for en sådan kundeambassadør, som vil sikre DSB's kunder endnu højere servicestandarder end i dag. Vi har nu rammerne for funktionen klar, og jeg glæder mig til at finde den helt rigtige profil til at varetage denne vigtige og ansvarsfulde opgave,« siger administrerende direktør i DSB Søren Eriksen.

Kundeambassadøren vil blive rekrutteret på baggrund af såvel faglig som erhvervsmæssig relevant baggrund, ligesom politisk indsigt og erfaringer fra kunderelaterede forhold vil være en fordel.

»Kundeambassadøren bygger oven på den klagemulighed, DSB's kunder i forvejen har i DSB Kundecenter. Tanken er, at ambassadøren primært skal kunne håndtere klager, der har været behandlet af DSB's kundecenter og herudover starte sagsbehandling af egen drift og afgive henstillinger om ændring af DSB's praksis på et givent kundeområde,« siger Søren Eriksen.

Kundeambassadøren vil få et sekretariat stillet til sin rådighed, og til brug for sit virke vil kundeambassadøren selvfølgelig have adgang til at indhente fornødne oplysninger hos DSB.

For yderligere oplysninger kontakt DSB Kommunikation på 24 68 00 00.

Relevant information

http://www.dsb.dk


Pressekontakt


Firma

DSB Kommunikation
Sølvgade 40
1349 København K, Danmark

  24 68 42 21
  24 68 42 21

http://www.dsb.dk

Modtag nyheder fra DSB Kommunikation på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater