Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/07-12   -   Pressemeddelelse

IC4 indsættes gradvist

Trafikstyrelsen har i dag givet tilladelse til, at IC4-togene igen kan køre med passagerer. DSB søgte om tilladelse til at genindsætte IC4-tog i passagerdrift umiddelbart efter, at Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i en rapport den 20. juni i år fastslog, at IC4 togenes bremser virker, som de skal og inden for normerne på området. DTU's anbefalinger til ændringer i bremsesystemet er DSB nu ved at implementere.

DSB har haft tilladelse til at køre med IC4-tog uden passagerer siden februar. I den forbindelse har DSB indført en række ekstra sikkerhedsforanstaltninger. Blandt andet er det gjort obligatorisk, at IC4 kører med magnetskinnebremsen slået til, hvilket øger togets bremseevne med 20 procent. De ekstra foranstaltninger gælder også i forhold til den aktuelle tilladelse til at køre med passagerer.

Adm. direktør i DSB Vedligehold, Frank Olesen, siger:
"Det glæder mig meget, at vi igen kan køre med passagerer i IC4. Sikkerhed er altid DSB's første prioritet, og efter de meget grundige undersøgelser som IC4-togenes bremsesystem har været igennem de seneste otte måneder, føler jeg mig tryg ved igen at sætte dem i drift med passagerer," siger Frank Olesen, og fortsætter:

"Vi arbejder mod en gradvis indsættelse af IC4, så vi hele tiden kan følge togets virke sammen med de relevante myndigheder. Vi vil allerførst indsætte IC4 i regionaltogstrafikken. På den måde kan IC4 erstatte de ældre MR-tog på eksempelvis strækningen mellem Aarhus og Esbjerg."

Togene forventes gradvist indsat som regionaltog på strækningerne mellem Aarhus H og Esbjerg, Aarhus H og Aalborg, og som InterCityLyn-tog mellem Aarhus H og København.

Tilladelsen gælder for 37 opgraderede IC4-togsæt.

Fakta:
· Eksperter fra Faiveley, DB Minden, DSB, Havarikommissionen og DTU har undersøgt bremsesystemet siden november 2011.
· Senest har et hold på 19 professorer og forskere fra Danmarks Tekniske Universitet undersøgt bremsesystemet i knap tre måneder.
· IC4-togene bremser inden for alle europæiske konventioner, når der testes under normale forhold.
· Siden februar, hvor IC4-togene fik tilladelse til at køre driftssimulering uden passagerer, har togene kørt cirka 200.000 kilometer.
· DSB starter op med en daglig dobbelttur med IC4-tog i hverdagene mellem Aarhus H og Esbjerg og udvider gradvist antallet af IC4-afgange fra august 2012.

Relevant information

http://www.dsb.dk


Pressekontakt


Firma

DSB Kommunikation
Sølvgade 40
1349 København K, Danmark

  24 68 42 21
  24 68 42 21

http://www.dsb.dk

Modtag nyheder fra DSB Kommunikation på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater