13/03-13
-
Pressemeddelelse
DSB forenkler ledelsesstrukturen
Som led i arbejdet med at effektivisere og forenkle virksomheden har DSB besluttet at sammenlægge alle operationelle togdriftsenheder under én direktør.
Det betyder, at direktør for Kommerciel Gert Frost fratræder, og ansvarsområdet overtages af Susanne Mørch Koch. Hendes nuværende ansvarsområde for Fjern- & Regionaltog overtages af den nuværende direktør for S-tog, Anders Egehus, som også får ansvaret for Øresund og de tilbageværende operationer i Sverige og Tyskland.
Personaledirektør Steen Schougaard Christensen, overtager ansvaret for Vedligehold efter Frank Olesen, som ligeledes fratræder. Ansættelsesproces for ny personaledirektør er igangsat.
Samtidig opdeles Trafikteknik mellem de operationelle og strategiske direktørområder.
"Jeg vil gerne takke Frank og Gert for deres store bidrag til DSB gennem årene. Vi forenkler organisationen, og i den forbindelse er det nødvendigt også at justere ledelsesstrukturen", udtaler Jesper Lok, administrerende direktør for DSB.
Ændringerne tager effekt den 1. april 2013.
Relevant information
http://www.dsb.dk
Firma
DSB Kommunikation
Sølvgade 40
1349 København K,
Danmark
24 68 42 21
24 68 42 21
http://www.dsb.dk