Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/05-13   -   Pressemeddelelse

DSB fortsætter effektiviseringen

Resultat før skat på 4 mio. kr.
Forbedring på 178 mio. kr. (korrigeret for engangsposter) i den danske forretning
Kundetilfredsheden fastholdt, men omdømme viser en markant nedgang efter Waterfront-sagen.
"Kun gennem fortsat fokus på økonomien og tog til tiden kan vi genskabe tilliden til DSB"
Jesper Lok, administrerende direktør

Overskud trods hensættelser
Resultat før skat udgjorde et overskud på 4 mio. kr. for de første 3 måneder af 2013, hvilket er en forbedring på 106 mio. kr. sammenlignet med samme periode året før. Korrigeret for hensættelser til fratrædelsesordninger, udgjorde resultatet et overskud på 136 mio. kr., hvilket er en forbedring på 178 mio. kr. sammenlignet med samme periode sidste år.

Fortsat god rettidighed
Rettidigheden for S-tog og Øresund forbedredes yderligere til henholdsvis 96,8% og 91,6%, men faldt for Fjern- og Regionaltog til 94,1%, primært som følge af en bombetrussel på Københavns Hovedbanegård samt en længere frostperiode sammenlignet med 1. kvartal 2012.

Kunder
Antallet af kunder mellem kvartalerne i 2012 og 2013 var uændret selvom påsken, der betyder færre pendlere, faldt i 1. kvartal mod 2. kvartal i 2012.

IC4 - idriftsættelse
Indfasningen af IC4/IC2 fortsætter. Driftstabiliteten har været svingende og er fortsat på et for lavt niveau. Der er indsat i alt 19 IC4-togsæt og 4 IC2-togsæt, men da det endnu ikke står klart, om togene omfattes af hastighedsbegrænsninger i den kommende løvfaldsperiode, er vi påpasselige med at indsætte yderligere i landsdelstrafikken.

Sundt og konkurrencedygtigt DSB
Initiativerne i "Sundt DSB" fortsætter med klart fokus på at gøre DSB konkurrencedygtigt. Som følge heraf har vi i 1. kvartal gennemført en række opsigelser og aftaler om fratrædelser.

Samlet set er vi blevet 1.260 færre fuldtidsansatte sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. En stor del - 695 - skyldes, at DSB har overdraget trafikken i DSB Väst og i Roslagsbanan til andre operatører. I Danmark har vi reduceret med 582, så vi i dag er 7.653 fuldtidsansatte, og tallet vil falde yderligere, når aftalerne om fratrædelser og reduktioner får effekt i år og næste år.

Sammenlignet med samme periode sidste år er antallet af togkilometer per medarbejder steget med ni procent, og antallet af togrejser per medarbejder er steget med 10 procent.

Vi vil i samarbejde med vores engagerede medarbejdere således fortsat have fokus på at skabe et sundt og konkurrencedygtigt DSB.

Afsked med Sølvgade
Den 6. maj er det første hold flyttet til DSB's nye hovedsæde i Høje-Taastrup. Dette er således den sidste kvartalsmeddelelse, som underskrives i Sølvgade, hvor DSB har haft hovedsæde siden 1928.

Relevant information

http://www.dsb.dk


Pressekontakt


Firma

DSB Kommunikation
Sølvgade 40
1349 København K, Danmark

  24 68 42 21
  24 68 42 21

http://www.dsb.dk

Modtag nyheder fra DSB Kommunikation på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater