Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/06-13   -   Pressemeddelelse

Senere udfasning af Klippekort

Direktørsamarbejdet i hovedstaden (DSB, Movia, Metroselskabet og Trafikstyrelsen) har i dag besluttet at udskyde udfasningen af klippekortet til 1. juni 2014.

Direktørsamarbejdet har drøftet stabiliteten i rejsekortet med Rejsekort A/S direktør. Rejsekort A/S oplyste til direktørsamarbejdet 31. maj 2013 på baggrund af løfter fra leverandøren Thales, at Rejsekort ville være klar til udfasning af klippekort 1. juli 2013.

Direktørsamarbejdet har måttet konstatere, at der stadigvæk udestår fejlrettelser på rejsekort, førend systemet kan tages i brug i hovedstadsområdet på en måde, som sikrer, at kunder ikke oplever unødige forstyrrelser i brugen af rejsekort i forbindelse med f.eks. rejsehistorik og salgssystemer.

Parterne har derfor valgt at udskyde udfasningen af klippekortet til 1. juni 2014.

Rejsekort A/S direktør har oplyst, at fejlene løbende vil blive udbedret og at rejsekort vil være opgraderet til en ny version (version 5) på dette tidspunkt. Direktørsamarbejdet har pålagt rejsekort A/S løbende at fremsende statusrapporter for fremdriften.

Udskydelsen af udfasningen af klippekortet i hovedstaden får ingen betydning for kunderne i form af ændrede priser. Eventuelle meromkostninger vil blive drøftet med leverandøren.

Der forventes fortsat en stor vækst af nye kunder og rejser i hovedstadsområdet på rejsekort med de fordele kortet giver for kunderne, så som at man slipper for at tæller zoner og rabat udenfor myldretiden.

Over 200.000 kunder i hovedstaden har allerede taget rejsekortet i brug. På landsplan er der solgt 475.000 rejsekort og gennemført over 22 mio. rejser på rejsekort, siden kortet blev indført.

Direktørsamarbejdet i hovedstadsområdet består af DSB, Movia, Metroselskabet og Trafikstyrelsen.

Direktørsamarbejdet er ansvarlig for at fastsætte takster (indenfor takstcirkulæret) og beslutte, hvornår klippekortet udfases.

Rejsekorttaksterne i hovedstadsområdet vil fortsat svare til klippekortstaksterne.

Citater:

Adm. Direktør i Movia, Dorthe Nøhr Pedersen udtaler:

"Det er vigtigt for trafikselskaberne at overgangen til rejsekort sker på en måde, så kunderne er tilfredse med at bruge rejsekort."

Kommerciel Direktør i DSB, Susanne Mørch Koch udtaler:

"Udskiftningen af klippekortet med rejsekort skal ske på en måde, hvor kunderne står i centrum og kan mærke logikken i hverdagen."

Adm. direktør i metroselskabet, Henrik Plougmann Olsen udtaler:

"Det er helt naturligt, at kunder skal vænne sig til nye produkter, men kunderne skal kunne stole på rejsekort."

Kontakt:
Rejsekort A/S:
Movia presse: 36132010
DSB Kommunikation 2468 0000
Metro presse: 72424901

Relevant information

http://www.dsb.dk


Pressekontakt


Firma

DSB Kommunikation
Sølvgade 40
1349 København K, Danmark

  24 68 42 21
  24 68 42 21

http://www.dsb.dk

Modtag nyheder fra DSB Kommunikation på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater