Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/10-14   -   Pressemeddelelse

Takstændringer i hovedstadsområdet i 2015

Den årlige regulering af taksterne i den kollektive trafik i hovedstadsområdet træder i kraft søndag den 18. januar 2015. Priserne for bus, metro og tog stiger i gennemsnit med 1,35 pct.

Trafikselskaberne i hovedstaden (Metroselskabet, Movia og DSB) har besluttet, at prisen for kontantbilletter, mobilbilletter, klippekort og rejsekort bliver fastholdt, mens prisen på periodekort stiger. Prisen for periodekort til voksne stiger med mellem 5 og 45 kr. om måneden, mens periodekort til børn stiger med mellem 5 og 25 kr. om måneden.

Rabatten på 20% på lokale rejser med rejsekort uden for myldretiden, mellem kl. 11-13 og kl. 18-07 samt hele weekenden, fortsætter i 2015.

"Prisen på kontantbilletter, klippekort og rejsekort fastholdes. Trafikselskaberne har i år valgt at hæve taksten på periodekortene, fordi kortene i flere år har undgået prisstigninger. Selv med de varslede ændringer er prisen for periodekort fortsat lav set i international sammenhæng. Der er stadig penge at spare ved at bruge rejsekort uden for myldretiden. Det flugter med, at der i fremtiden kommer flere rejsende med rejsekort. Blandt andet fordi klippekortet forventes udfaset fra februar 2015," forklarer chef for salg og produktmarketing i DSB, Christian Linnelyst.

Derfor stiger priserne
Takststigningsloftet for 2015 er af Trafikstyrelsen fastsat til at være maksimalt 0,6 pct. Prisreguleringen sker som led i den almindelige prisudvikling, hvor taksterne reguleres en gang om året. Når prisstigningen i 2015 ender på 1,35 pct., så skyldes det blandt andet et efterslæb af såkaldte uudnyttede takststigningsrammer fra tidligere år, der er medregnet til næste år. Det samlede niveau på 1,35% svarer stort set til sidste års takststigning og er inden for de rammer, der er meldt ud af Trafikstyrelsen.

Pressekontakt

DSB Kommunikation
  +45 24 68 00 00

Firma

DSB Kommunikation
Sølvgade 40
1349 København K, Danmark

  24 68 42 21
  24 68 42 21

http://www.dsb.dk

Modtag nyheder fra DSB Kommunikation på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater