Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/06-15   -   Pressemeddelelse

Ændringer i ledelsen af DSB Øresund A/S

DSB overtager driften af Kystbanen og Kastrupbanen fra DSB Øresund A/S med udgangen af 2015. Derfor er en række organisatoriske ændringer i DSB Øresund A/S blevet fremskyndet for at styrke arbejdet med sikkerhedsledelsessystemet og smidiggøre overførslen af strækningerne fra DSB Øresund A/S til DSB.

Det betyder, at Dan Stig Jensen forlader stillingen som administrerende direktør, og fortsætter i en anden funktion i DSB Øresund. Stillingen som Administrerende direktør for DSB Øresund A/S overgår til Anders Egehus, der i forvejen er direktør for DSB's drift.

Ledelsesskiftet betyder samtidig, at Anders Egehus stopper som bestyrelsesformand i DSB Øresund A/S - og at posten overtages af Thomas Thellersen Børner, økonomidirektør i DSB.

Ændringerne i ledelsesforholdene i DSB Øresund A/S er blevet aktualiseret af, at Trafikstyrelsen ikke umiddelbart har kunnet forny DSB Øresund A/S sikkerhedscertifikat den 8. juni som planlagt. Mens Trafikstyrelsen finder, at sikkerheden i driften og for passagerne i DSB Øresund A/S er på et acceptabelt niveau - ellers kørte togene selvsagt ikke - så mangler DSB Øresund A/S fortsat en del, for at kunne leve op til kravene til et sikkerhedsledelsessystem fra "Bekendtgørelse om sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder". Disse ændringer i ledelsen skal sikre, at der er det fornødne ledelsesmæssige fokus på dette arbejde og træder i kraft med virkning fra dags dato.

Pressekontakt

DSB Kommunikation
  +45 24 68 00 00

Firma

DSB Kommunikation
Sølvgade 40
1349 København K, Danmark

  24 68 42 21
  24 68 42 21

http://www.dsb.dk

Modtag nyheder fra DSB Kommunikation på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater