Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/07-11   -   Pressemeddelelse

Købmænd afviser forslag om salg af gammel mad

Fødevarestyrelsen arbejder på et forslag, der skal tillade salg af fødevarer efter udløbet af "mindst holdbar til." Købmændene er imod forslaget og afvi-ser behovet for ændringer af de nuværende regler

De Samvirkende Købmænd, DSK, der repræsenterer 1.500 købmandsejede dagligvarebutikker er modstandere af Fødevarestyrelsens forslag om salg af fødevarer efter udløbet af "mindst holdbar til".

Forbuddet mod salg af færdigpakkede fødevarer, efter udløb af mindst holdbar til datoen, er så indarbejdet hos både butikker og kunder, at en ophævelse af forbuddet kan medføre mistanke om både snyd og brud på fødevaresikkerheden.

"Fødevarestyrelsen vil lade hver enkelt butik vurdere om en vare kan sælges efter udløbet af "mindst holdbar til", og det er ikke nogen god idé", siger fødevarechef Kirsten Jacobsen hos DSK.

"Når en producent vurderer, at en vare kan holde sig til en bestemt dato, har vi svært ved at se, at vi skal gøre os klogere end producenten og sige, at varen alligevel kan holde sig endnu længere, end producenten oplyser. Og kan den så holde sig én dag, en uge eller en måned længere?", spørger Kirsten Jacobsen.

"Vi er helt enige i de bekymringer som Forbrugerrådets formand Camilla Hersom har givet udtryk for. Madspild skal ikke begrænses ved at sælge varer med overskreden holdbarhedsdato", siger Kirsten Jacobsen.

Relevant information

http://www.dsk.dk


Pressekontakt


Firma

DSK - De Samvirkende Købmænd
Svanemøllevej 41, Postboks 122
2900 Hellerup, Danmark

  48 17 03 05
  30 91 38 80

http://www.dsk.dk

Modtag nyheder fra DSK - De Samvirkende Købmænd på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater