15/05-09 - Pressemeddelelse

Slægtsforskning - find dine rødder og fortæl familiens historie med WinFamily 2009 !

WinFamily 2009 er et nyt program for slægtsforskere, som gør det nemt og sjovt at være slægtsforsker eller starte op med at organisere de oplysninger man måske allerede har liggende i skuffen. Du kan læse mere om det nye program på www.winfamily.com.

WinFamily lancerede tilbage i 1980`, et af de nemmeste slægtsforskningsprogrammer.

Efterfølgende udviklede WinFamily, sig til at være et af de mest populære slægtsforskningsprogrammer i norden samtidig med at interessen for slægtsforskning nærmest eksploderede.
Statens Arkiver samt de lokale arkiver begyndte at få rigtigt travlt. Behovet for digitalisering af arkivalier blev skabt.

I dag kan man via Internettet finde en masse oplysninger om sin slægt og forfædre. Der findes digitale arkiver, kirkebøger, folketællinger, udvandrearkiver for at nævne nogle. Et godt sted at starte sin slægtsforskning i Danmark er f.eks. Statens Arkiver på www.sa.dk, hvor der er oplysninger om de enkelte landsarkiver, gode tips og råd. En anden side er www.arkivalieronline.dk, hvor man kan søge i Statens Arkivers folketællinger og kirkebøger. Endnu er ikke alle årgange lagt ud, men der pågår en konstant opfølgning af disse spændende originale arkivalier.
Herudover gøres der et ufatteligt stort frivilligt arbejde af dygtige slægtsforskere, der indtaster de gamle kirkebøger, så vi andre nemmere kan læse dem.

Slægtsforskning er næsten ligesom at lægge et puslespil eller at være detektiv. Man kan gå til- og fra som man har lyst og tid, og ikke mindst vil det blive mere og mere spændende, jo flere faktaoplysninger man finder og kan føje til sit WinFamily program. Man kan blive overrasket og helt opslugt af at lede efter spændende spor i fortiden. Fordums soldatertid, kan f.eks. være en overordentligt god kilde ligesom et gammelt skifte.

Mange slægtsforskere har ofte "arvet" en brun konvolut eller en skoæske, nogle gamle billeder og måske nogle usammenhængende notater.
Med disse oplysninger kan man starte med at indtaste sin nærmeste familie i WinFamily 2009 og derefter arbejde sig tilbage i tiden samtidig med at man sætter sine billeder ind af personerne eller begivenhederne. Jo flere faktaoplysninger man har, jo mere "levende" bliver ens slægtshistorie. På et tidspunkt har man måske beskrevet mange generationer tilbage i tid, og kan nu vise slægten på sin egen hjemmeside på Internettet samt begynde at udveksle oplysninger med andre slægtsforskere. Så begynder det for alvor at blive spændende og ender ofte med at blive en livslang hobby at være slægtsforsker.

I slægtsforskerverdenen er der typisk udpræget gensidig hjælpsomhed fra nær og fjern. Måske får man kontakt til en udvandrede gren af familien. Måske får man kontakt til en anden slægtsforsker, der har en masse oplysninger om samme slægt.
Mange nye slægtsbånd, er knyttet gennem tiderne på tværs af landegrænser. Her har bl.a. WinFamily og Internettet været gennembrydende.

Den danske forhandler og medudvikler af WinFamily Svend-Erik Gottlieb, har selv en fortid som mangeårig vejleder i Statens Arkiver, og giver her et par væsentlige bud på hvad man især skal være opmærksom på for at optimere sin slægtsforskning:

1. Interview de ældste familiemedlemmer og noter alle fakta og fortællinger.

2. Vær kritisk og sikker på dine kilder. Sørg altid for at have original kildehenvisning til dine efterfølgere. Det kan f.eks. være en bestemt side i en kirkebog eller folketælling.

3. Besøg Statens Arkiver eller et landsarkiv og få inspiration og start stille og roligt op. Forsommeren er et godt tidspunkt, hvor der er god plads og du kan komme til. Forbered besøget ved at læse deres hjemmesider.

4. Overvej at blive medlem af en lokal slægtsforskerforening eller en landsdækkende forening som f.eks. DIS-Danmark (Data i slægtsforskning). Her kan du få meget hjælp og støtte og kan med tiden sikkert også give lidt den anden vej.

5. Bliver du præsenteret for en gammel slægtsbog med et slægtskab til "Gorm den gamle", "Tordenskjold" eller "uægte barn af Greve N.N." skal du være varsom og yderst kritisk, hvis der ikke er en dokumenterbar kilde.

I Danmark regnes de første egentlige offentlige dokumentationskilder sandsynlige, fra omk. år 1200. Det samme gælder også, hvis du arbejder med "Maren Jensdatter". Her skal du være sikker på at det er den rigtige "Maren Jensdatter" du har fat i.
Derfor at korrekt kildehenvisning og kontrol en god ide, så du ikke arbejder videre med et forkert spor.