Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/06-03   -   Pressemeddelelse

Fredag d. 13. juni afholdes på DTU den computergrafiske visiondag.

Dansk spilindustri er i disse år inde i en heftig udvikling. Derfor fokuserer vi på DTU på computergrafik og spil fredag d. 13. Juni.

Mere præcist handler den grafiske visiondag specielt om spiludvikling og nyere forskning indenfor computergrafik. Formålet med dagen er at skabe et forum for computergrafik, der er fælles for både dansk spilindustri, anden grafikrelateret industri samt universiteterne.

Spilindustrien er bl.a. repræsenteret ved IO Interactive, der står bag spillene Hitman og Hitman2 - de hidtil største spilsucceser i Danmark. Desuden kommer firmaerne Deadline Games og ITE. Deadline games er kendt bl.a. for spillet Blackout og ITE har skabt Hugo spillene. Endeligt er spilbranchen repræsenteret ved Thomas Rued fra den danske afdeling af International Game Developers Association (IGDA).

Fra universiteterne er der talere fra Danmarks Tekniske Universitet og Chalmers Universitet i Sverige. Fra Chalmers kommer Tomas Möller, medforfatter til den prisbelønnede bog "Real Time Rendering II". Fra tyskland kommer Wolfgang Engel, forfatter til ShaderX bogen.

Derudover er firmaet ATI repræsenteret. ATI er en af de to førende producenter af grafikchips til PC grafikkkort og bærbare. ATI sponsorerer dele af den computergrafiske visiondag.

Den grafiske visiondag er den tredie i rækken af visiondage, der i år afholdes ved Informatik og Matematisk Modellering på Danmarks Tekniske Universitet.

De tre visiondage omhandler:

11. juni, Medicinsk billedbehandling
12. juni, Industriel billedbehandling
13. juni, Computergrafik.

Visiondagene har været afholdt i en årrække på DTU, men det er i år
første gang, at der afholdes en computergrafisk visiondag.

Relevant information

http://www.imm.dtu.dk/visiondag/VD03/grafisk/


Pressekontakt


Firma

DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 1 101A
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  20801067

http://www.dtu.dk/

Modtag nyheder fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater