Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/08-09   -   Pressemeddelelse

Tre nye professorer ved DTU Veterinærinstituttet

Hen over sommeren har DTU Veterinærinstituttet udnævnt tre nye professorer:

Professor i eksotiske virusinfektioner med fokus på svinepest

Cand.scient., ph.d. Åse Uttenthal er fra 1. august udnævnt til professor i eksotiske virusinfektioner ved DTU Veterinærinstituttet, Lindholm. I professoratet vil der være specielt fokus på svinepest. Forskningen vedrører hurtig og sikker påvisning af svinepestinfektion samt metoder, der kan påvise

infektion i vaccinerede grise (DIVA diagnostik).

Åse Uttenthal har et stort internationalt netværk og sidder i koordinationsgruppen for flere EU-projekter. Hun er medlem af den nationale ekspertgruppe for svinepest og er af EU udpeget leder af det danske referencelaboratorium for svinepest. De videnskabelige publikationer vedrører virus-

infektioner i mink, kvæg, gris samt mere eksotiske dyr som Zoo-dyr og vildsvin. Hun er 50 år, uddannet cand.scient. og ph.d. i cellebiologi og immunologi fra Københavns Universitet. De seneste ti år har hun været seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet.

Tiltrædelsesforelæsning: Fredag d. 18.september kl. 15.00, Bülowsvej 27, Frederiksberg

-----

Professor i eksotiske virusinfektioner med fokus på mund- og klovesyge

Graham J. Belsham er fra. 1. august udnævnt til professor i eksotiske virusinfektioner ved DTU

Veterinærinstituttet. Professoratet vil fokusere på mund- og klovesyge, en af de økonomisk vigtigste sygdomme i produktionsdyr. Der arbejdes på at udvikle forbedrede strategier for kontrol af sygdommen. Graham Belsham er fra England og har et stort internationalt netværk og er forfatter til over 100 videnskabelige publikationer. Han er ph.d. og D.Sc. i biokemi fra University of Bristol. Han har arbejdet i over 20 år ved Institute for Animal Health, Pirbright, England, men har de seneste tre år været seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet.

Tiltrædelsesforelæsning: Fredag d. 18.september kl. 14.00, Bülowsvej 27, Frederiksberg

-----

Professor i veterinær immunologi og vaccinologi

Dyrlæge Gregers Jungersen er fra 1. september udnævnt til professor i veterinær immunologi og vaccinologi ved DTU Veterinærinstituttet. I sit professorat vil han arbejde med den immunologiske

hukommelse, der giver beskyttelse mod gentagne infektioner. Det er denne hukommelse, der kan fremkaldes og udnyttes ved vaccination mod fx influenza og tuberkulose.

Gregers Jungersen har et stort internationalt netværk og er forfatter til over 30 videnskabelige publikationer udsprunget af hans forskning i en række bakterielle og parasitære infektioner hos køer og grise. Han er 45 år, dyrlæge og senere ph.d. fra Landbohøjskolen i København. De seneste otte år har han været seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet og siden 2004 desuden sektionsleder for sektionen for immunologi og parasitologi samme sted.

Tiltrædelsesforelæsning: Fredag d. 2. oktober kl. 14.00, Bülowsvej 27, Frederiksberg



For yderligere oplysninger kontakt:
Professor Åse Uttenthal tlf. 35 88 79 93, mail: -----
Professor Graham J. Belsham tlf. 35 88 79 85, mail: -----
Professor Gregers Jungersen tlf. 35 88 62 34, mail: -----

Relevant information

http://www.dtu.dk/


Pressekontakt


Firma

DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 1 101A
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  20801067

http://www.dtu.dk/

Modtag nyheder fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater