Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/08-09   -   Pressemeddelelse

Arktisk klima ændrer sig drastisk og hastigt

Klimaet i Arktis og Grønland er under hastig forandring, og konsekvenserne kommer til at mærkes over hele verden. Det var den overordnede konklusion på konferencen "Nuuk Climate Days 2009", som netop er blevet afholdt i Nuuk. Konferencen var organiseret af DTU Space, DMI og Grønlands Klimacenter.

De resultater, som blev præsenteret på konferencen, viste, at klimaet i Arktis ændrer sig markant på en række områder i disse år:

· Havisen i det Arktiske Hav forsvinder med større hast, end forskerne hidtil har troet. Isens udbredelse bliver mindre år for år, og nye modelberegninger viser, at havisen også bliver markant tyndere. Hvis den igangværende udvikling forsætter, kan det Arktiske Hav - ifølge visse modelberegninger - være isfrit om sommeren allerede i 2015 eller 2016.

· I løbet af det seneste årti er mere og mere af Grønlands indlandsis forsvundet - dels ved afsmeltning og dels ved gletsjere, der kælver flere og flere isbjerge i havene. I gennemsnit er omkring 240 kubikkilometer is forsvundet fra indlandsisen hvert år i de sidste 5 år - svarende til en kæmpemæssig isterning på mere end 6 km på hver led. Og udviklingen i de seneste par år tyder på, at mængden af is, der smelter bort eller bliver til isbjerge, er stigende.

· Hvis den nuværende stigning i temperaturen fortsætter, vil smeltevandet fra indlandsisen og andre iskapper på Jorden samt varmeudvidelsen af havvandet forårsage en gennemsnitlig global havstigning på 1 meter i dette århundrede.

· Hidtil er det hovedsageligt den sydlige del af indlandsisen, hvorfra der er forsvundet is. Nye resultater viser imidlertid, at der nu også forsvinder en hel del fra indlandsisens nordlige rand. Og mens der stadig er en lille tilvækst af is på den midterste del af indlandsisen, så er denne vækst aftagende

· De stigende temperaturer i havene omkring Grønland er en væsentlig årsag til, at der forsvinder mere og mere af indlandsisen. Havvandet smelter gletsjerne nedefra og øger mængden af isbjerge, som brækker af gletsjerne. Og smeltevand, der trænger ned gennem sprækker i gletsjerne, "smører" bunden af gletsjerne, så de glider hurtigere ud mod havet.

· Permafrosten i Grønland er også under opvarmning og nogle steder endda under optøning. Det kan betyde, at der vil opstå skader på veje, bygninger og anden infrastruktur i fremtiden.

Konferencen blev støttet af Nordisk Ministerråd og National Science Foundation

Relevant information

http://www.dtu.dk/


Pressekontakt


Firma

DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 1 101A
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  20801067

http://www.dtu.dk/

Modtag nyheder fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater