27/11-09   -   Pressemeddelelse

60 millioner til at få bakterier på verdenskortet

I fremtiden bliver det muligt hurtigt at analysere DNA fra sygdomsfremkaldende bakterier via en internetbaseret løsning, som samtidig samler og viser resultater om art, type og antibiotikaresistens på netbaserede verdenskort. Det kan bidrage til globalt at bekæmpe og forebygge smitsomme sygdomme. Det er perspektiverne bag Center for molekylær epidemiologi, som nu kan etableres på DTU med 36 millioner kroner i støtte fra Det Strategiske Forskningsråd og tilsagn om yderligere 25 millioner fra projektets partnere.

I dag tager det en uges tid at bestemme de fleste sygdomsfremkaldende bakteriers art, type og modstandsdygtighed (resistens) overfor antibiotika. Det er nødvendige informationer for at kunne diagnosticere og behandle infektioner.

Samtidig er sygdomme sjældent udelukkende et nationalt fænomen. Sygdomsfremkaldende bakterier er i hvert fald fuldstændigt ligeglade med landegrænser. De spreder sig nemt og hurtigt. Så et problem i ét land, er som regel et problem for alle lande.

Det kalder på teknologiske løsninger. Dels til hurtig analyse af bakterier og dels til at samle data på en sammenlignelig måde og etablere global overvågning, der kan bidrage til at bekæmpe og forebygge smitsomme sygdomme. Begge dele har et nyt Center for molekylær epidemiologi på DTU til formål at udvikle.

Baggrunden er en bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd på 36 millioner kroner til DTU Fødevareinstituttet og DTU Systembiologi. Derudover omfatter projektets partnere Verdenssundhedsorganisa¬tion¬en (WHO), det amerikanske Center for Sygdomskontrol (CDC), det amerikanske Forsvarsministe¬riums laboratorier, forskningsinstituttet TGen samt Novozymes og Danisco, som har givet positivt tilsagn om samarbejde til en værdi af godt 25 millioner.

Perspektivrig teknologiudvikling
Om ti år har alle verdens mikrobiologiske laboratorier en såkaldt sekventator til rådighed, som gør det muligt hurtigt at fastlægge bakteriers DNA, forudser forskerne. Perspektivet er, at laboratorier, hospitaler og læger fra hele verden sender bakteriernes DNA-sekvenser elektronisk til en server for videre analyse. Forskerne forventer, at op mod 100.000 DNA-sekvenser fra bakterier skal analyseres hvert år i Danmark, og at antallet er ca. en halv milliard om året på verdensplan.

Centret vil udvikle software- og harwareløsninger, som kan håndtere de store datamængder, analysere DNA-sekvenser og hurtigt returnere klinisk, biologisk og epidemiologisk relevant information om bakteriers art, type, antibiotikaresistens og behandlingsmuligheder - oven i købet ganske gratis i opstartsfasen.

Hensigten er at begynde med salmonella, stafylokokker og colibakterier - med potentiale til at udvide arbejdet til at omfatte vira, parasitter og andre bakterier. På sigt vil systemet også kunne inkludere identifikation af "gode" bakterier, som kan bruges i industrien.

Global overvågning
Centret vil også udvikle en internetplatform, som samler de mange data på verdenskort for at synliggøre den globale spredning af bakterier. Der bliver tale om en slags Google Bacterium, der er åben for alle på nettet.

"Ved på den måde at få bakterier på verdenskortet, kan det bruges til at afsløre udbrud og finde smittekilder langt hurtigere, end vi næsten kan forestille os i dag. De teknologiske løsninger vil også nedsætte diagnosetiden væsentligt og gøre det muligt at sætte ind med en mere effektiv behandling meget hurtigere end hidtil", siger centrets koordinator, forskningsprofessor Frank Møller Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet.

"Center for molekylær epidemiologi vil også placere DTU centralt på verdenskortet som et globalt samlingspunkt for analyse af DNA fra bakterier, bioinformatisk teknologiudvikling og global overvågning af sygdomsfremkaldende bakterier. Det er samtidig resultatet af et forbilledligt samarbejde inden for DTU's egne rækker med potentiale til at vise væsentlige synergigevinster ved at kombinere bioinformatik på DTU Systembiologi med viden om mikrobiologi, antibiotikaresistens og epidemiologi på DTU Fødevareinstituttet", siger rektor Lars Pallesen.

Relevant information

http://www.dtu.dk/