13/04-10
-
Pressemeddelelse
Robot-kamp på DTU
De kommende dage kæmper Berta, Crazy Ivan, Aranya og 22 andre små vidundere intenst ved Danmarksmesterskaberne for robotter på Danmarks Tekniske Universitet.
DTU RoboCup 2010 finder sted fra tirsdag den 13. april til torsdag den 15. april og samler
robotentusiaster fra hele landet.
"Vi vil gerne vise, at DTU kan noget med robotforskning og -styring, som ingen andre kan." siger lektor Ole Ravn fra DTU Elektro, der er en af initiativtagerne til RoboCup.
For at vinde skal robotterne klare en bane med porte, ramper og trapper og løse opgaverne undervejs så fejlfrit som muligt. Det er altså ikke hastighed, men pålidelighed, det gælder om, og robotten må
ikke styres undervejs, men skal være programmeret til at klare forhindringerne på forhånd.
Selvom det måske ligner en leg, når robotterne suser rundt på banen og samler golfbolde op,
manøvrerer uden om huller og pukler og henter planter, så er DTU RoboCup også forskning, der giver
robotbyggerne mulighed for at afprøve forskellige teknologier, som fremover kan indbygges i nye
robotter, der kan anvendes i f.eks. landbruget, til rengøring, transport, industriproduktion og mange andre formål.
Konkurrencen blev afholdt første gang i 1997, og for tredje gang vil der også i år være skoleelever blandt deltagerne. To hold skoleelever har nemlig vundet et wildcard til DTU RoboCup, da de vandt RoboCup Junior på Experimentarium med deres egen robot, som de har konstrueret og programmeret ved hjælp af Lego Mindstorms.
Program for DTU RoboCup 2010:
Tirsdag den 13. april kl. 9.00 - ca. kl. 12.00 bliver banen opstillet, og de første deltagere ankommer og lægger sig i træningslejr.
Onsdag den 14. april kl. 13.00 - ca. kl. 14.30 afholdes kvalifikationsrunderne.
Torsdag den 15. april kl. 11.00 - ca. kl. 12.30 afvikles finalen. Derefter er der præmieoverrækkelse.
DTU RoboCup 2010 finder sted i Oticonsalen, bygning 107 på Danmarks Tekniske Universitet,
Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby
Der er gratis adgang og alle er velkomne til at komme og kigge med. Samtidig vil hele konkurrencen blive udsendt på internettet som webcast på www.robocup.dtu.dk, hvor der også er mulighed for at
finde yderligere oplysninger om årets dyst.
Relevant information
http://www.dtu.dk/
Firma
DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 1 101A
2800 Kgs. Lyngby,
Danmark
20801067
http://www.dtu.dk/
Modtag nyheder fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet på mail
Tilmeld dig her