08/06-10
-
Pressemeddelelse
Lektor fra DTU Management tildeles prestigefyldt europæisk forskerpris
Lektor Susanne Balslev Nielsen fra DTU Management er blevet tildelt prisen "European Facilities Management researcher of the year".
Prisen uddeles hvert år af EuroFM, som er et netværk med mere end 87 organisationer i 19 lande, der er involveret praktisk udførelse, forskning og uddannelse inden for Facilities Management (FM).
Prisen blev uddelt på European Facilities Management Conference 2010 i Madrid tirsdag d. 1. juni 2010, hvor eksperter fra hele verden var samlet. Prisen gives til en person, som yder en banebrydende og betydningsfuld indsats inden for FM, og som har opnået store forskningsresultater inden for området.
På konferencen præsenterede Susanne Balslev Nielsen det videnskabelige indlæg "Facilities Management - when Sustainable Development is Core Business", som lå til baggrund for prisen.
Susanne Balslev Nielsen har arbejdet med FM siden 2004 og er vicecenterleder i Center for Facilities Management - Realdania forskning, som blev etableret i 2008 med henblik på at styrke forskningen for FM.
Facilities Management er et relativt nyt fagområde som handler om, hvordan man kan udforme, drive og udvikle bygninger og infrastruktur, så de til stadighed er tilpasset de brugsmæssige beÂhov.
Relevant information
http://www.cfm.dtu.dk
Firma
DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 1 101A
2800 Kgs. Lyngby,
Danmark
20801067
http://www.dtu.dk/
Modtag nyheder fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet på mail
Tilmeld dig her