Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/02-11   -   Pressemeddelelse

Danmarks største miljø for rumforskning samles på DTU

Ny bygning skal samle dansk rumforskning på DTU i Lyngby. Byggeriet skal blandt andet huse avancerede laboratorier, som vil sikre, at DTU fortsat kan være med i verdenseliten inden for rumteknologi.

I dag er det årsdag for opsendelsen af den første danske satellit: Ørsted-satellitten. På DTU bliver det fejret med et første spadestik til den bygning, som i april 2012 kommer til at danne rammen om Danmarks største rumforskningsorganisation - DTU Space.

Bygningen, som er tegnet af Erik Møller Arkitekter, vil rumme undervisningslokaler, kontorer samt avancerede laboratorier og renrumsfaciliteter, som blandt andet skal bruges i udviklingen af nye instrumenter til store internationale satellitmissioner, bl.a. NASA.

"Det er helt afgørende, hvis vi fortsat skal være verdensledende inden for udvikling af eksempelvis stjernekameraer, magnetiske målinger og røntgenastronomi, at vi har de mest avancerede laboratorier til rådighed, så vi glæder os meget til at kunne tage de nye laboratorier i brug," fortæller institutdirektør på DTU Space Eigil Friis-Christensen.

DTU Space blev til under en fusion i 2007 mellem DTU og Danmarks Rumcenter. Med igangsættelsen af byggeriet tages et vigtigt skridt frem mod, at de førende kræfter inden for dansk rumforskning kan blive samlet under et tag på campus i Lyngby. Eigil Friis-Christensen forventer, at rumforskningen på DTU vil nå nye højder i kraft af den synergi, der opstår, når de bliver samlet:

"Den nye bygning har fællesarealer, som indbyder til, at man mødes, snakker sammen og får mulighed for at befrugte hinanden med nye ideer. Jeg forventer, der bliver meget mere
diskussion og samarbejde på tværs af afdelingerne - til gavn for forskningen, de studerende og i sidste ende samfundet," fortæller Eigil Friis Christensen.

Første spadestik til den nye 'bygning 328' bliver taget onsdag den 23. februar klokken 15.00-16.00. Pressen er velkommen.

Se tegningerne samt illustrationer af den nye 'bygning 328' her... :
http://www.dtu.dk/Om_DTU/Byggeprojekter.aspx

For yderligere oplysninger kontakt:
Eigil Friis-Christensen, institutdirektør på DTU Space, telefon 35 32 57 07
DTU kommunikation på telefon 45 25 78 78

Relevant information

http://www.dtu.dk/


Pressekontakt


Firma

DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 1 101A
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  20801067

http://www.dtu.dk/

Modtag nyheder fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater