Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/04-11   -   Pressemeddelelse

Gymnasieelever dyster om udtagelse til OL i programmering

Fredag den 29. april går startskuddet til 'Baltic Olympiad in Informatics' - en benhård konkurrence, hvor 48 gymnasieelever fra landene omkring Østersøen kæmper om at blive udtaget til det internationale datalogi-OL, som afholdes i Thailand i juli.
I to konkurrencedage skal gymnasieeleverne løse en række uhyre vanskelige programmerings- opgaver - det kunne eksempelvis være at lave en algoritme til et computerspil, som skal kunne flytte en brik gennem en labyrint.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er vært for kvalifikationskonkurrencen, og institutdirektøren på DTU Informatik håber, konkurrencen kan være medvirkende til, at flere unge vil få øjnene op for, hvor interessant computerteknologi faktisk er:

"Vores samfund bygger på uundværlige teknologier som eksempelvis mobiltelefonen, kaffemaskinen, flyvemaskinen og pacemakeren. Danmark har brug for unge mennesker, der interesserer sig for, hvordan vi får computeren til at hjælpe os med at løse fremtidens teknologiske udfordringer," udtaler institutdirektør på DTU Informatik Helle Rootzen.

Åbningsceremonien finder sted fredag den 29. april klokken 15.00, Richard Petersens Plads, Bygning 306, auditorium 34, 2800 Kongens Lyngby.
Den afsluttende ceremoni er henlagt til Experimentarium i Hellerup mandag den 2. maj klokken 19.30.

Du kan læse mere om Baltic Olympiad in Informatics 2011 på www.boi2011.dk

For yderligere oplysninger kontakt:

Medarrangør Anders Tejs på telefon 20 42 00 52 eller mail anders@tejs.dk

Institutdirektør på DTU Informatik Helle Rootzen på telefon 51 64 74 76 eller mail director@imm.dtu.dk

DTU kommunikation på 45 25 78 78

Relevant information

http://www.dtu.dk/


Pressekontakt


Firma

DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 1 101A
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  20801067

http://www.dtu.dk/

Modtag nyheder fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele