Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/05-11   -   Pressemeddelelse

Fremtiden er transparent

DTU får nyt forsknings- og læringshus, hvor studerende, forskere og undervisere kommer under samme tag. Med bygningens transparens, fleksibilitet og flydende rumsammenhænge skabes helt nye muligheder for bestøvning mellem forskellige forskningsgrupper og mellem forskning og uddannelse.

I dag tages første spadestik til Danmarks første transparente forsknings- og læringshus på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby.

'Bygning 324' er tegnet af Christensen & CO Arkitekter og bliver indrettet med lyse, fleksible læringsmiljøer i stueetagen, som vil stå i stærk kontrast til de klassiske auditorier, vi kender.

I bygningens indre, der er formet som et landskab og prydet med store træer, vil der kunne eksperimenteres med helt nye undervisningsformer, der vil være mulighed for tværfaglig undervisning og social interaktion.

På glasbygningens to øvrige etager bliver endnu en arkitektonisk tradition brudt, idet forskere og undervisere kommer til at sidde sammen på arealer, som bliver indrettet som nyskabende vidensrum der indbyder til kreativitet og fordybelse.

Den åbne adgang mellem etagerne gør den nye bygning til et vartegn for DTU, idet universitetet har en vision om, at de studerende nemt skal have adgang til forskerne:

"Vi har en sund og helt unik kultur på DTU, hvor de studerende møder en åben dør, når de kontakter forskere og undervisere. Denne åbenhed er dog nødvendig hele tiden at udvikle og have fokus på.

For jo mere forskerne er til rådighed over for de studerende, desto bedre bliver de studerende - og jo mere de studerende er til rådighed over for forskerne, desto bedre bliver forskningen. Jeg er overbevist om at den nye bygning vil medvirke til, at DTU også i fremtiden kan forske og uddanne studerende i verdensklasse," udtaler Jakob Berg Johansen, socialpolitisk ordfører ved studenterorganisationen ved DTU, Polyteknisk Forening.

'Bygning 324' får adresse på Richard Petersens Plads, Lyngby Campus. Det samlede bruttoareal bliver på 4.486 m2, og bygningen vil stå færdig i december 2012.

Du kan læse om bygningens tekniske funktioner og se flere billeder på www.dtu.dk/byggeprojekter.

For yderligere oplysninger kontakt :

Martin Vigild, bachelordekan på DTU. Telefon: 45 25 10 07
Helle Rootzen, institutdirektør på DTU Informatik. Mobil: 51 64 74 76
Jakob Berg Johansen, socialpolitisk ordfører ved studenterorganisationen ved DTU, Polyteknisk Forening. Mobil: 20 90 44 93
Thomas Nørgaard, arkitekt hos Christensen & CO Arkitekter. Mobil: 22 65 43 51

DTU Kommunikation. Telefon: 45 25 78 78

Relevant information

http://www.dtu.dk/


Pressekontakt


Firma

DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 1 101A
2800 Kgs. Lyngby, Danmark

  20801067

http://www.dtu.dk/

Modtag nyheder fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater