29/11-11 - Pressemeddelelse

Renseanlæg kan blive mere klimavenlige med ny model fra DTU-forskere

En ny model for renseanlæg kan både reducere drivhuseffekten og nedbrydningen af ozonlaget ved at reducere luftforureningen med den ødelæggende lattergas.

Lattergas er 300 gange så kraftig en drivhusgas som CO2 og er dermed den vigtigste ozonlagsnedbrydende gas. Derfor er der god grund til at have fokus på, hvordan udledningen af lattergas kan reduceres. Et af de steder, der kan sættes ind, er i spildevandsrenseanlæg; når kvælstof fjernes fra spildevandet vha. en særlig mikrobiologisk proces (se boks), dannes der lattergas som et biprodukt.

En ny model fra DTU Miljø giver en ny, mere detaljeret forståelse af, hvordan lattergasdannelsen i renseanlæg kan styres og minimeres.

"Modellen kan blive et vigtigt værktøj til at reducere udslippet af lattergas fra renseanlæg og derved både reducere den globale opvarmning og nedbrydningen af ozonlaget," siger professor Barth F. Smets fra DTU Miljø, der har udviklet modellen sammen med sin forskningsgruppe og i tæt samarbejde med gruppens internationale samarbejdspartnere.

Potentialerne er store. Beregninger viser, at lattergasforureningen kan variere op til en faktor 250 på forskellige renseanlæg, og med modellen kan der sættes ind, hvor der er de største gevinster at hente. Modellen har ligeledes afsløret, at nogle af de processer, moderne renseanlæg anvender for at maksimere kvælstoffjernelsen fra spildevandet, kan risikere at øge udslippet af lattergas.

Endelig kan modellen være med til at gøre FN's nuværende globale klimamodeller endnu bedre, da modellerne i dag er baseret på en oversimplificeret model for lattergasdannelse i renseanlæg, der ifølge den nye model kan vise sig at undervurdere lattergasudslippet op til 3.700 procent. Dette er særlig relevant i forhold til de igangværende klimaforhandlinger under COP 17 i Durban, Sydafrika.

Modellen fra DTU Miljø er netop offentliggjort i det anerkendte internationale tidsskrift Environmental Science & Technology. Barth F. Smets og hans forskningsgruppe forsøger nu at finde midler til yderligere validering og udvikling af modellen.