22/12-11 - Pressemeddelelse

Computere skal opdage nye sygdomsudbrud hos mennesker og dyr i EU

Europas overvågning af sygdomme skal effektiviseres, så DTU Veterinærinstituttet er sat i spidsen for udviklingen af et nyt europæisk risikobaseret overvågningssystem.

DTU Veterinærinstituttet skal lede udviklingen af et europæisk risikobaseret overvågningssystem, der skal sikre optimal bekæmpelse af blandt andet nye eksotiske sygdomme.

Bevillingen på 16 millioner kroner kommer fra EU's netværk EMIDA "˜Coordination of European Research on Emerging and Major Infectious Diseases of Livestock', der netop har uddelt bevillinger til 13 europæiske projekter inden for infektiøse husdyrsygdomme.

"Europa har i de seneste år været plaget af sygdomme, der spredes til dyr og mennesker af insekter og flåter. Vi er derfor nødt til at overvåge disse sygdomme, for at kunne opdage og bekæmpe nye udbrud hurtigt, og for løbende at kunne dokumentere over for tredje lande, at vores landbrugsprodukter ikke er smittede med farlige sygdomme," siger Rene Bødker, der koordinerer EU-projektet og er epidemiolog ved DTU Veterinærinstituttet.

Overvågning af sjældne sygdomme er ressourcekrævende og kostbart. Derfor har DTU Veterinærinstituttet sammen med otte andre partnere i Europa fået forskningsmidlerne til at udvikle en prototype for et nyt europæisk såkaldt risikobaseret overvågningssystem, der kan gøre indsatsen mere målrettet.

Traditionelle overvågningssystemer tester nemlig utallige tilfældige stikprøver, mens risikobaserede overvågningssystemer derimod forsøger på forhånd at regne ud, hvor risikoen for et udbrud er størst. Derefter fokuseres overvågningsressourcerne i de geografiske områder, perioder og besætninger eller eksempelvis erhvervsgrupper, hvor risikoen beregnes til at være størst.

Øge effektiviteten
Risikoen for udbrud af insektbårne sygdomme varierer hele tiden efter miljø- og klimaforhold og ændrer sig fra år til år efter vejrforholdene. Risikoen afhænger også af, hvorfra der indrejser mennesker eller importeres dyr og varer, der kan være smittede eller som kan medbringe smittede insekter.

Forskningsprojektet skal derfor opbygge computermodeller, der løbende kan screene Europa i tid og rum for ændringer i risikoen for en række insekt- og flåtbårne sygdomme. De skal overvåge klima, miljø, handel og transportmønstre.

"Computermodellerne vil på den måde hele tiden kunne dirigere de begrænsede overvågningsressourcer derhen, hvor risikoen er størst, og hvor ressourcerne derfor vil gøre mest gavn. Det på en gang både øger effektiviteten og reducerer omkostningerne af overvågning," forklarer Rene Bødker fra DTU Veterinærinstituttet.

Computerprogrammerne vil også gøre det muligt at forudsige, hvordan for eksempel klima og miljøændringer og den stigende globalisering vil påvirke trusselsbilledet i fremtiden og anvise, hvordan overvågningen kan tilpasses fremtidige behov.

Opdage svage tegn på sygdomsudbrud
Ud over at måle risikoen for udbrud og import af sygdomme vil projektet også udvikle computerprogrammer, der kan detektere de første svage tegn på et sygdomsudbrud - såkaldt syndromovervågning.

Det kan for eksempel være tegn på, at medicinforbruget hos fjerkræ stiger, uden at der er stillet en diagnose, eller at mælkeproduktionen begynder at falde i et område, uden at der er en klar årsag.

"Sådanne svage ændringer i tid og rum hos grupper af dyr eller mennesker kan være et tidligt tegn på et begyndende udbrud. Syndromovervågning baseret på Europas mange forskellige registre kan derfor også anvendes til at fokusere overvågningsressourcerne," forklarer Rene Bødker.

Masser af eksempler
Kvæg og får i hele Vesteuropa og herunder Danmark har været ramt af flere udbrud af bluetongue virus. Den flåtbårne sygdom centraleuropæisk hjernebetændelse spreder sig i Skandinavien. Og i Sydeuropa har mennesker været ramt af myggebårne udbrud af dengue feber i både Kroatien og Frankrig og af Vest Nil-virus i hele middelhavsområdet.

Senest har 2011 budt på et større malariaudbrud i Grækenland, EIA i heste i Tyskland og en epidemi af afrikansk Usutu virus, der slog millioner af vilde fugle ihjel i Tyskland.

Det treårige projekt 'Vector-borne Infections: risk based and cost effective surveillance systems' har otte partnere fra Sverige, Norge, Holland, Frankrig, Schweiz, Belgien og Tyskland. Budgettet er på 16 millioner kroner, hvoraf DTU Veterinærinstituttet får 2,5 millioner kroner.

Rene Bødker har udviklet et risikobaseret overvågningssystem for Norden. Scenarierne for spredning af sygdomme i Norden kan ses på www.nordrisk.dk.

For yderligere oplysninger kontakt:
Rene Bødker, epidemiolog ved DTU Veterinærinstituttet, telefon 3588 6366 og e-mail rebo(at)vet.dtu.dk

Mette Buck Jensen, kommunikationsansvarlig ved DTU Veterinærinstituttet, mobil 2365 2899 og e-mail mebu(at)vet.dtu.dk