18/08-16   -   Pressemeddelelse

Ny europæisk antibiotikaanbefaling med dansk fingeraftryk

Dansk input har bidraget til en anbefaling om, at landbruget i EU skal mere end halvere brugen af antibiotikapræparater indeholdende colistin, som er den sidste mulighed for at behandle visse sygdomme i mennesker. En ekspert fra DTU Fødevareinstituttet har deltaget i arbejdsgruppen under det Europæiske Lægemiddelagentur, som har udfærdiget anbefalingen med afsæt i den nyeste viden om colistinresistens.

Forskere fandt i slutningen af 2015 i Kina et nyt resistensgen i colibakterier blandt dyr, kød og mennesker, der medfører resistens overfor antibiotikapræparater indeholdende colistin. Siden har en arbejdsgruppe under det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, undersøgt, om EU's landbrug bør reducere brugen af disse præparater. Colistin er den sidste mulighed for at behandle visse infektioner i mennesker og tilhører dermed gruppen af kritisk vigtige antibiotika.

Ny viden, ny anbefaling
Arbejdsgruppen har indsamlet ny, vigtig viden om overførbar colistinresistens og anbefaler på den baggrund en målsætning om, at landbruget i medlemslandene maksimalt bruger 5 milligram colistin per kilo biomasse. Biomasse er en betegnelse for den samlede vægt af alle levende og slagtede produktionsdyr i et land.

Ved at nå det mål, forventes indkøb af colistin præparater samlet at blive reduceret med cirka 65% på fire år i hele EU.

EMA understreger, at landbruget ikke skal opnå denne reduktion ved blot at bruge andre typer antibiotika. Det kan i stedet ske ved bl.a. at vaccinere fødevareproducerende dyr samt ved at forbedre forholdene for og forebygge sygdomme i besætningerne.

Der er store forskelle mellem forbruget i de enkelte EU landene. Dansk landbrug er f.eks. allerede langt under målsætningen, mens andre lande ligger betydeligt over. EMA opfordrer medlemslandene til at opstille mere ambitiøse mål for brugen af colistin. Idealet er under 1 milligram per kilo biomasse.

One Health tilgang
EMA's arbejdsgruppe indeholder eksperter fra forskellige forskningsområder, som har viden om human og veterinær medicin og sundhed, epidemiologi og fødevaresikkerhed. En ekspert fra DTU Fødevareinstituttet har bidraget med instituttets viden om resistensproblematikken, der bl.a. er oparbejdet gennem ti år som europæisk referencelaboratorium for antibiotikaresistens i fødevareoverførte bakterier.

Den tværfaglige tilgang til arbejdet er et godt eksempel på, hvordan man håndterer problemer ud fra en One Health tankegang. One Health bygger på den forståelse, at menneskers, dyrs og vores fælles miljøsundhed og velfærd ikke kan sikres i det lange løb, med mindre vi fokuserer samlet på alle områder.