18/10-16   -   Pressemeddelelse

Er det virkelig vanilje?

Om vanilje er dyrket i naturen eller er syntetisk fremstillet kan afsløres med en analysemetode udviklet på DTU Fødevareinstituttet, der kortlægger produktets kemiske profil. Det er muligt at bruge metoden til at sikre, at forbrugere får, hvad de betaler for, og til at sikre producenter mod at billige efterligninger udgiver sig for at være den ægte vare.

Vanilje er et af verdens dyreste krydderier. I 2016 har bl.a. produktionsvanskeligheder på Madagaskar, hvor størstedelen af verdens vanilje bliver dyrket, sendt prisen yderligere i vejret.

Forskere på DTU Fødevareinstituttet har udviklet en analysemetode til at skelne mellem ægte og syntetisk fremstillet vanilje. Det er således muligt at bruge metoden til at sikre, at forbrugere får det dyre produkt, de køber, og til at afskrække producenter fra at sælge billige efterligninger som den ægte vare.

Ved at undersøge forskellige prøvers kemiske profil med et såkaldt massespektrometer kan metoden skelne mellem ægte vanilje og syntetisk fremstillede produkter. Metoden kan også afsløre, i hvilken del af verden den ægte vanilje er dyrket - en parameter af stor betydning for varens pris.

Kemisk profil indeholder vigtig information
Først afdækker massespektrometret forholdet mellem tunge og lette kulstofisotoper i de udvalgte prøver. De to mest gænge vaniljesorter - vanilla planifolia og vanilla tahitensis - indeholder begge signifikant flere tunge isotoper end syntetisk fremstillede produkter, hvilket gør det muligt at skelne mellem naturlig og syntestisk produceret vanilje.

Det kan man kombinere med analyser af forholdet mellem tunge og lette brintisotoper i de undersøgte prøver. Det skyldes, at forholdet mellem brintisotoper varierer i nedbør fra forskellige dele af verden. Forskellene i nedbør bliver aflejret i vaniljeplanternes kemiske profil og kan dermed bruges til at skelne hvor i verden, vaniljen er dyrket.

Der kan være væsentlig forskel i prisen på vanilla tahitensis fra Fransk Polynesien og vanilla planifolia fra Madagascar, så det have stor værdi at kunne dokumentere, hvor varen stammer fra.

Metoden videreudvikles
Når vanilje bliver brugt som krydderi i sammensatte fødevarer, der f.eks. indeholder fedtstoffer, sukker og vand , er det meget udfordrende at få adskilt tingene, så det er muligt at udføre målinger. Derfor kan den nuværende metode ikke bruges direkte på sammensatte fødevarer.

På DTU Fødevareinstituttet undersøger en ph.d.-studerende derfor, hvordan metoden kan videreudvikles til brug i autenticitetsundersøgelser af vanilje tilsat fødevarer. Autenticitetsundersøgelser kan dokumentere, at fødevarer er, hvad de giver sig ud for at være.

Massespektrometeranalyser bruges allerede i autenticitetsundersøgelser bl.a. for at tjekke, om vin er fra det år og det land, der står på mærkaten, samt til at bestemme, at honning ikke er tilsat sukker.