18/11-16   -   Pressemeddelelse

Tarmens bakterier påvirker vores forbrænding

Mus, der overtager tarmbakterier fra overvægtige mennesker, bliver tykkere end mus, der overtager normalvægtiges tarmbakterier, selv om musene får den samme kost. Det bekræfter et studie fra DTU Fødevareinstituttet, som samtidig søger nye vinkler på årsagerne til denne sammenhæng.

Menneskers tarmbakterier er gentagne gange blevet forbundet med fedme.

I et nyt studie har forskerne fra DTU Fødevareinstituttet overført bakteriesamfund fra 32 børn og unge tilknyttet Holbæk Sygehus, hvoraf halvdelen var svært overvægtige og halvdelen var normalvægtige, til special-avlede mus, som ingen bakterier har i tarmen. Herefter har forskerne undersøgt forskelle i musenes vægtudvikling og forbrænding og sammenlignet med de tilsvarende forskelle hos børnene, som oprindeligt havde 'leveret' bakterierne.

Samme kost, forskellig vægtøgning
"Studiet, hvor vi har brugt tarmbakterier fra børn, bekræfter resultater fra tidligere studier med voksne, der viser, at mus, som har overtaget bakterier fra overvægtige mennesker, tager mere på i vægt end mus, hvis tarme koloniseres af normalvægtiges bakterier - på trods af, at de spiser det samme," fortæller professor ved DTU Fødevareinstituttet Tine Rask Licht.

Det nye studie starter imidlertid med et større antal mennesker end tidligere lignende studier. Det bliver dermed muligt at sammenligne de enkelte mus med hver deres 'bakteriedonor' og at undersøge hvilke forskelle mellem donorerne, der overføres til musene. Forskerne har også kunne undersøge, hvordan spredningen af bakterier fra mus til mus påvirker deres fordøjelse/forbrænding.

Studiet har et anderledes design end tidligere studier indenfor området, og derfor kan forskerne komme med andre bud på, hvordan tarmbakterierne påvirker musene.

Bakteriesammensætning påvirker metabolismen
I DTU Fødevareinstituttets studie er en større mængde uforbrændt energi målt i afføringen fra de mus, der har taget mindst på.

"Bakteriesamfundet i tarmen på musene med den laveste vægtøgning har været dårligere til at omsætte kostfibrene fra foderet, hvilket til dels forklarer, hvorfor der er forskel i dyrenes vægt," uddyber Tine Rask Licht.

Samtidig viser studiet, at tarmens bakteriesammensætning påvirker en række andre målinger i musene, som har at gøre med musekroppens egen evne til at omsætte kulhydrater og fedtstoffer, og som har betydning for udvikling af sygdomme som type-2 diabetes (eksempelvis niveauer af insulin og triglycerider). Målingerne kan imidlertid ikke entydigt sige, at tarmbakteriesamfundene fra de overvægtige børn trak i en bestemt retning i forhold til eksempelvis risikoen for type-2 diabetes.

Til gengæld viser studiet, at den spredning af bakterier fra mus til mus, som sker bl.a. via dyrepasserens håndtering, er nok til at påvirke målingerne - og det er en helt ny observation.

I fortolkningen af studier som dette, er det vigtigt at holde sig for øje, at ikke alle tarmbakterierne fra mennesker er i stand til at etablere sig i musens tarmsystem.

"Det større antal menneskelige 'bakteriedonorer' i vores studie har givet os en unik mulighed for at følge hvilke bakterier fra mennesker, der generelt set koloniserer musens tarm, og hvilke der ikke gør. Det giver vigtig viden til fremtidige forskningsprojekter," forklarer Tine Rask Licht.