02/02-17   -   Pressemeddelelse

Kedelig nordisk førsteplads til Danmark for rygning og alkohol

Danmark indtager en kedelig førsteplads som det land i Norden, hvor flest voksne ryger dagligt og oftest drikker alkohol. Det viser den anden fællesnordiske undersøgelse med sammenlignelige resultater om kost, fysisk aktivitet og overvægt, som DTU Fødevareinstituttet har stået i spidsen for. Den seneste dataindsamling har også undersøgt voksnes ryge- og alkoholvaner.

DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde med forskere fra Finland, Island, Norge og Sverige gennemført den anden fællesnordiske befolkningsundersøgelse af kost, fysisk aktivitet og overvægt for Nordisk Ministerråd.

Flest danskere ryger dagligt
Undersøgelsen viser, at hver femte voksen i alderen 18-65 år i Norden ryger og for én ud af syv er det en daglig vane. Danmark indtager en førsteplads ved at have flere daglige rygere (21%) end de øvrige nordiske lande (9-18%).

Der er generelt stor social ulighed i rygning i Norden, idet andelen af rygere stiger i takt med, at uddannelsesniveauet falder.

Andelen af rygere i Norden - både de, der lejlighedsvis tager en smøg og de, der gør det dagligt - er højere blandt de 18-24-årige end de 45-65-årige (hhv. 23% og 19%). For daglig rygning er det dog modsat, idet flere i den ældre gruppe ryger dagligt end i den yngre gruppe (hhv. 16% og 13%).

Danskere drikker oftere alkohol
Voksne danskere drikker i gennemsnit alkohol 2,5 gange om ugen, hvilket er hyppigere end i de øvrige nordiske lande, hvor tallet er 1,2-1,6. Gennemsnitligt drikker danske mænd hyppigere alkohol end danske kvinder (3,2 og 1,7 gange/uge).

Blandt de adspurgte voksne i Norden havde 45% indenfor den seneste måned haft mindst en oplevelse med at drikke mindst fem genstande ved én lejlighed.

Generelt drikker voksne i Norden oftere alkohol, når de bliver ældre. Mens de 18-44-årige drikker alkohol 1,4 gange om ugen, er tallet for de 45-65-årige 2,2. Derimod falder andelen, der indenfor en måned drikker mindst fem genstande ved én lejlighed, med alderen: Det gælder 64% af de 18-24-årige, mens det kun er tilfældet for 36% af de 45-65-årige.

Mest og mindst gunstig sundhedsadfærd
En række nye faktaark fra DTU Fødevareinstituttet giver et overblik over folkesundheden i hvert af de fem nordiske lande samt for Norden som helhed. De viser udviklingen fra 2011 til 2014 for usund kost, fysisk inaktivitet, stillesiddende skærmtid, overvægt/svær overvægt samt status for disse risikofaktorer såvel som for alkohol og rygning.

"Overordnet tegner resultaterne et billede af, at folkesundheden går i den forkerte retning blandt voksne i Norden i perioden 2011 til 2014. For børn i Norden er billedet uændret," forklarer seniorrådgiver Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet.

Faktaarkene viser, hvilke lande, der har den mest og den mindst gunstige sundhedsadfærd i Norden. I Danmark er sundhedsadfærden mindst gunstig i forhold til rygning og alkohol.

"Danmarks kedelige nordiske førsteplads for rygning og alkohol er en af de væsentligste årsager til tab af raske leveår og en kortere forventet levealder end i de øvrige nordiske lande. I de fem nordiske lande har danske kvinder den lavest forventede levealder og mændene den næstlaveste," siger Sisse Fagt.


FAKTA OM UNDERSØGELSEN
- Den nordiske monitorering af kost, fysisk aktivitet og overvægt er gennemført i 2011 og i 2014 i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. I de to undersøgelser er data indsamlet for i alt 4.949 børn i alderen 7-12 år og 17.775 voksne i alderen 18-65 år i de fem nordiske lande.
- Undersøgelsen er baseret på simple tilfældige stikprøver udtrukket fra nationale registre og data er indsamlet via telefoninterviews. Deltagerne er blevet spurgt om, hvor ofte de spiser udvalgte fødevarer, hvor meget tid de bruger på fysisk aktivitet og skærmtid, hvor lang uddannelse de har, samt om deres højde og vægt. Voksne deltagere er i 2014 også blevet spurgt om, hvor ofte de ryger og drikker alkohol.
- Undersøgelserne viser, hvordan folkesundheden i Norden har udviklet sig på en række områder mellem 2011 og 2014. Resultaterne bruges til at evaluere status og udvikling i Norden og i de enkelte nordiske lande i forhold til Den nordiske handlingsplans mål og visioner for kost, fysisk aktivitet og overvægt fra Nordisk Ministerråd.
- Den nordiske monitorering af kost, fysisk aktivitet og overvægt er den eneste nordiske befolkningsundersøgelse, hvor omfattende sammenlignelige data om såvel børns som voksnes sundhedsadfærd er indsamlet over tid.
- Det koster cirka 260 kroner per person at indsamle data, og det er derved en kosteffektiv måde at få indsamlet en stor mængde sammenlignelige folkesundhedsdata i Norden.