Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/06-10   -   Pressemeddelelse

Kostrådene holder fortsat

De officielle danske kostråd er baseret på veldokumenteret viden, som løbende bliver justeret, når der er et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for det - og det kræver mere end blot et par nye videnskabelige artikler. Hvis de nuværende kostråd bliver fulgt, sikrer de således fortsat et generelt godt helbred og nedsætter risikoen for kostrelaterede sygdomme for raske mennesker.

Den seneste ernæringsdebat i flere danske medier har drejet sig om, hvorvidt kostrådene har gjort mere skade end gavn. Eksempelvis fremgik det i Politiken søndag den 30. maj 2010, at "brødet er farligere end osten". Der blev henvist til en række nyere videnskabelige undersøgelser, som ligger til grund for en påstand om, at mættet fedt er sundere end hidtil antaget, og at kulhydraterne alligevel er mere usunde.

Men en enkelt - eller et par enkelte - videnskabelige artikler, der bygger på observerende undersøgelser, kan ikke give tilstrækkelig vægt til at ændre de eksisterende kostråd om at spise kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag og at spise mindre fedt. Det er de nye resultater alene for usikre til at ændre på.

Det videnskabelige grundlag for kostrådene ligger i de nordiske næringsstofanbefalinger og fageksperters systematiske gennemgang af den samlede videnskabelige dokumentation om sammenhæng mellem næringsstoffer og sundhed. De nordiske næringsstofanbefalinger bliver revideret hvert 8. år, og de danske kostråd justeres, efterhånden som den samlede videnskabelige dokumentation er vokset tilstrækkelig.

De nuværende kostråd blev udarbejdet i 2005 i et samarbejde mellem det daværende Motions- og Ernæringsråd (nu nedlagt) og Danmarks Fødevareforskning (nu DTU Fødevareinstituttet). Den seneste ændring skete i 2008, hvor Fødevarestyrelsen på baggrund af rådgivning fra DTU Fødevareinstituttet justerede kostrådene, så rådet om at spise mere fuldkorn blev indføjet.

Kostrådene holder således fortsat. Bliver de fulgt, sikrer de et generelt godt helbred og nedsætter risikoen for kostrelaterede sygdomme for raske mennesker. Det gælder også kostrådenes anbefaling om at spise fuldkornsprodukter frem for hvidt brød, at skære ned på det mættede fedt fra kødprodukter og mejeriprodukter og at spise bløde plantemargariner og planteolier frem for hårde fedtstoffer.

"Det er forståeligt, at den almindelige dansker bliver forvirret, når nye undersøgelser bliver præsenteret i medierne som endegyldige sandheder om, hvad der er skidt, og hvad der er godt at spise. Det er specielt uheldigt, når det bliver til en diskussion af kostrådene, når sagen er, at kostrådene netop er et redskab til sunde kostvaner, hvis de bliver fulgt", understreger forskningschef Inge Tetens fra DTU Fødevareinstituttet.

Relevant information

http://www.food.dtu.dk


Pressekontakt


Firma

DTU - Fødevareinstituttet
Danmarks Tekniske Universitet, Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg, Danmark

  35 88 77 05
  22 84 48 61

http://www.food.dtu.dk

Modtag nyheder fra DTU - Fødevareinstituttet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater