Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/09-10   -   Pressemeddelelse

EFSA søger eksperter til paneler og komité

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, søger eksperter til to videnskabelige paneler og til reservelisten for sin videnskabelige komité og de resterende paneler for en treårs periode fra sommeren 2011. Ansøgningsfristen er 15. september 2010.

EFSA opfordrer højt kvalificerede forskere til at ansøge om at indgå i følgende af EFSAs videnskabelige paneler:

· Tilsætningsstoffer og kosttilskud
· Materialer og genstande i kontakt med fødevarer, enzymer, aromaer og tekniske hjælpestoffer

EFSA søger også eksperter til reservelisten for sin videnskabelige komité og de øvrige otte paneler. Det drejer sig om de paneler, der arbejder med henholdsvis:

· Dyresundhed og -velfærd
· Biologiske farer
· Forureninger i fødevarer
· Foderstoffer
· Gmo
· Slankeprodukter, ernæring og allergi
· Plantesundhed og Plantebeskyttelsesmidler og restkoncentrationer heraf.

Egnede ansøgere kan således arbejde inden for en række videnskabelige områder som toksikologi, kemi, mikrobiologi og ernæring. Væsentligt er, at ansøgeren har professionel erfaring med risikovurdering og spidskompetencer inden for mindst et af EFSAs fagområder.

EFSAs videnskabelige komité og paneler er ansvarlige for at give uafhængig videnskabelig rådgivning for beslutningstagere i hele EU om alle spørgsmål vedrørende fødevare- og fodersikkerhed, ernæring, dyresundhed og -velfærd samt plantebeskyttelse.

Den videnskabelige komité og panelerne mødes seks til ti gange om året. Der er normalt tale om to-dages møder, som bliver holdt i Parma, Italien. EFSA dækker rejseudgifter og dagpenge i forbindelse med møderne. Arbejdssproget er engelsk.

Find mere information om ansøgningsproducere og udvælgelse på EFSAs hjemmeside http://www.efsa.europa.eu/en/press/news/corporate100610.htm

Ansøgningsfristen er den 15. september 2010.

Relevant information

http://www.food.dtu.dk


Pressekontakt


Firma

DTU - Fødevareinstituttet
Danmarks Tekniske Universitet, Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg, Danmark

  35 88 77 05
  22 84 48 61

http://www.food.dtu.dk

Modtag nyheder fra DTU - Fødevareinstituttet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater