12/12-11 - Pressemeddelelse

Tarmbakteriers betydning for livsstilssygdomme

I fremtiden bliver det muligt ud fra kosten og viden om det enkelte menneskes genetik at påvirke bakteriesammensætningen i menneskets tarm og derved mere målrettet forebygge livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme og type-2 diabetes. Det er perspektiverne bag det tværvidenskabelige Center for Gut, Grain and Greens, 3G Center, som har fået 35 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd og tilsagn om yderligere 20 millioner fra projektets partnere. Centret skal ledes af DTU Fødevareinstituttet.

Gennem de seneste ti år er der sket en eksplosiv udvikling i forskernes viden om tarmens mikroorganismer. Hvert menneske har sin helt egen bakteriesammensætning i tarmen, og flere undersøgelser peger på, at tarmens bakterier har stor betydning for vores immunsystem og påvirker risikoen for at udvikle livsstilssygdomme.

"Vi mener, at samspillet mellem bakterierne i menneskets tarm og vores egen genetik påvirker udviklingen af livsstilssygdomme som eksempelvis hjerte-kar-sygdomme og type-2 diabetes. Derfor er vores hypotese, at kost, der påvirker tarmens bakteriesammensætning, dermed også påvirker risikoen for udvikling af livsstilssygdomme", siger forskningsleder og professor Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet.

Største bevilling til banebrydende projekt
Det er perspektiverne bag et nyt stort, banebrydende projekt med fokus på tarmens bakterier, der starter 1. april 2012, og som Tine Rask Licht skal stå i spidsen for.

Projektet har fået bevilget 35 millioner fra Det Strategiske Forskningsråd og tilsagn om yderligere 20 millioner fra projektets partnere til det tværvidenskabelige Center for Gut, Grain and Greens, 3G Center. Bevillingen er året største fra Programkomiteen for Fødevarer, Sundhed og Velfærd.

Positive effekter af fuldkorn på tarmens bakterier
"Meget forskning peger i retning af, at en kost med mange fibre og fuldkorn har en positiv indflydelse på de gavnlige bakterier i tarmen. Men vi ved endnu ikke nok om, hvordan bakteriesammensætningen påvirkes, og hvad det betyder for vores helbred", fortæller Tine Rask Licht.

Forskerne vil derfor teste effekterne af fiber og fuldkorn på tarmen og sammenligne med en meget glutenholdig kost, som muligvis kan give en form for betændelsestilstand i tarmen. De vil teste det på grupper af mennesker, hvis genetik allerede er kortlagt. På den måde kan forskerne få et indblik i, hvordan kosten og genetikken påvirker sammensætningen af tarmens bakterier og i sidste ende risikoen for at udvikle livsstilssygdomme.

"Når vi bedre forstår, hvad der sker i tarmen, kan vi give meget mere individuelle kostråd til forskellige typer mennesker. Det kan for eksempel være, at mennesker, der er i risiko for at udvikle type-2 diabetes, kan have gavn af at spise grove kulhydrater, fordi det kan påvirke bakteriesammensætningen i deres tarm i en retning, som modvirker udvikling af diabetes", siger Tine Rask Licht.

Tværvidenskabeligt projekt skal give ny viden
Centeret har deltagelse af nogle af Danmarks og verdens førende forskere på området, herunder deltagere fra DTU Systembiologi og Københavns Universitet samt amerikanske universiteter som Harvard og store virksomheder som Danisco og Taconic.

Projektet handler ikke om at udvikle ny medicin, men om at forebygge gennem udvikling af mere specifikke kostråd og funktionelle fødevarer, som kan gavne bestemte grupper og forebygge livsstilssygdomme.

Forskerne vil kombinere studier af mennesker med dyreforsøg, laboratorieundersøgelser og avancerede metoder til analyse af tarmens mikrobiologi. Det er udviklingen i molekylærbiologiske metoder og muligheden for at kortlægge og analysere store mængder af bakteriers arvemasse, der nu gør det muligt for forskerne bedre at forstå det komplekse liv i menneskers tarm.

"Vores ambition er, at vi ved at sammensætte en tværvidenskabelig gruppe med forskellige indgangsvinkler og metoder kan skabe ny viden med stor betydning for forebyggelse af livsstilssygdomme. På sigt regner vi med, at vi kan udvide undersøgelserne til andre typer samspil mellem kost, tarmbakterier og menneskets genetik, som for eksempel effekterne af at indtage bestemte typer mælkesyrebakterier", fortæller Tine Rask Licht.