21/12-11 - Pressemeddelelse

Proteiner i blodet sladrer om aftensmaden

Proteinerne i blodplasmaet kan være med til at afsløre, hvad vi har spist, og om den kost vi spiser påvirker risikoen for at udvikle livsstilssygdomme som eksempelvis hjerte-kar-sygdomme. Det peger resultaterne på fra et ph.d.-studie i DTU Fødevareinstituttet.

I et ph.d.-studie i DTU Fødevareinstituttet har Maria Louise Rentsch undersøgt forskelle i proteinsammensætningen hos forsøgspersoner, der har spist måltider med henholdsvis kylling, ørred, opfodret med fiskebaseret foder, og ørred, opfodret med vegetabilsk foder. Ph.d.-studiet er en del af et større projekt, som forskere fra DTU Fødevareinstituttet, Københavns Universitet og virksomheden BioMar A/S har deltaget i.

Resultaterne viser tydelige forskelle i proteinsammensætningen mellem de grupper af forsøgspersoner, der spiste henholdsvis ørred og kylling, men færre forskelle mellem de grupper af forsøgspersoner, der havde spist de to forskelligt opfodrede ørredtyper. Det er et af de første studier, der viser, at proteiner i blodet bliver påvirket af vores kost.

Proteiner i plasma ændrer sig
"Vi ved, at fisk indeholder mange af de flerumættede fedtsyrer - omega-3 fedtsyrerne - som har dokumenterede sundhedsmæssige fordele, og blandt andet kan være med til at nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme og forbedre immunforsvaret. Men vi har også en forventning om, at omega-3-fedtsyrer ikke er det eneste sunde i fisk", siger ph.d. Maria Louise Rentsch fra DTU Fødevareinstituttet.

Hypotesen er, at proteinsammensætningen i blodet kan afsløre, hvad forsøgspersonerne har spist, og hvor sund kosten er.

"Vi har både undersøgt, hvordan proteinerne i blodplasmaet ændrede sig hos forsøgspersonerne efter blot et enkelt måltid og i et 8 uger langt forsøg. Vi valgte plasmaproteinerne, fordi de er forholdsvis let tilgængelige, og fordi blodplasma samtidig fungerer som et slags flydende fingeraftryk af kroppens tilstand", forklarer Maria Louise Rentsch.

Målingerne viser, at plasmaets indhold af 22 af de proteiner, forskerne undersøgte, blev meget påvirket af, om forsøgspersonerne havde spist kylling eller fisk. En række af de ændrede proteiner er involveret i forskellige biologiske processer for eksempel blodkoagulering og betændelsestilstande, som spiller en stor rolle i forbindelse med udvikling af hjerte-kar-sygdomme.

Forsøgspersonerne er forskellige
I projektet har forskerne også undersøgt, om der er ernæringsmæssig forskel på ørreder, der har levet af plantebaseret foder, og ørreder, der har levet af "konventionelt" foder, fremstillet af fisk. De fleste fisk, vi spiser i dag, stammer fra akvakultur, hvor foderet til de opdrættede fisk kommer fra vilde fisk. Nogle af de vilde bestande er truede. Derfor er forskerene samme med akvakultursektoren interesserede i at undersøge, om der er muligt at opdrætte fisk med et vegetabilsk baseret foder, og om der er en sundhedsmæssig forskel på de to forskellige typer fisk.

"Vi kan blandt andet på grund af biologiske forskelle mellem forsøgspersoner ikke vide om forskellene i blodets proteinsammensætning har betydning for sundhedsværdien af vegetarfisk, normalt opdrættede fisk og kylling", siger Maria Louise Rentsch.

"Men vi har fået dokumenteret, at forskellige måltider påvirker blodets proteinsammensætning forskelligt hos den enkelte forsøgsperson og samtidig fået et fingerpeg om, at den teknik vi bruger, den såkaldte "proteomics", kan blive et godt redskab til at få viden om fødevarernes sundhedsværdi", fortsætter Maria Louise Rentsch.

Maria Louise Rentsch peger derfor på, at forskerne i fremtiden bør udvikle proteomics-værktøjer, baseret på biomarkører for bedre at kunne studere, hvordan kostkomponenter indvirker på det menneskelige stofskifte.

Del af større projekt
Ph.d.-studiet er en del af projektet "Healthy, Nutrious and Tasty Fish for the Future", der løb fra 2006-10 med deltagelse af DTU Fødevareinstituttet, Københavns Universitet og virksomheden BioMar A/S. Projektet var støttet via forskningsprogrammet "Sammenhængen mellem fødevarer, ernæring og sundhed" fra Fødevareministeriet.

Kontakt
Ph.d. Maria Louise Rentsch, mlre@food.dtu.dk,
tlf. 20 40 41 52 (indtil den 30. juni 2011 ansat på DTU Fødevareinstituttet)

Seniorforsker Henrik Hauch Nielsen, hhani@food.dtu.dk, tlf. 45 25 25 93