07/03-12 - Pressemeddelelse

Danmark er frontløber i kampen mod resistens

De danske erfaringer med overvågning og kontrol af antibiotikaforbrug og -resistens bliver i stigende grad brugt som det gode eksempel i udlandet. Danmark var det første land i verden, hvor antibiotiske vækstfremmere til dyr blev forbudt på et videnskabeligt grundlag, og hvor en national jord-til-bord overvågning blev etableret. DTU Fødevareinstituttet var med fra starten og har de sidste 15 år forsket på området og deltaget i overvågningen af antibiotikaforbrug og -resistens.

Antibiotika er det vigtigste våben i kampen mod bakterieinfektioner til både mennesker og dyr, men stofferne kan ved gentagen brug miste deres virkning. Bakterierne kan udvikle resistens overfor antibiotika. Det betyder, at det kan blive sværere at behandle almindelige lidelser som lungebetændelse og infektioner.

I 1995 indførte Danmark et integreret overvågningsprogram, DANMAP, som hvert år opgør antibiotikaforbrug fra jord til bord til sygeseng og undersøger forekomsten af antibiotikaresistens i dyr, fødevarer og mennesker. Bag DANMAP-programmet står DTU Fødevareinstituttet, Statens Serum Institut, DTU Veterinærinstituttet og Lægemiddelstyrelsen.

Overvågningsprogrammet DANMAP var det første af sin art i verden og er nu kopieret i mange lande. Overvågningen bruges til at dokumentere problemer, men også til at dokumentere og foreslå forbedringer, som Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen kan bruge i deres håndtering af resistensproblematikken.

Nedsat antibiotikaforbrug mindsker resistens
"Resultater fra de seneste 15 års danske overvågning af antibiotikaforbrug og - resistens viser, at det er muligt at mindske forekomsten af resistente bakterier ved at nedsætte forbruget af antibiotika. Med resultaterne fra DANMAP får vi viden om resistensudviklingen, så vi kan være på forkant med udviklingen", siger seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet.

I 1990'erne opdagede danske forskere, at rutinemæssig brug af antibiotika som vækstfremmere til dyr var årsag til, at bakterier, der kan overføres til mennesker og give sygdom, blev resistente. Landbruget stoppede brugen af visse typer vækstfremmere og på baggrund af de videnskabelige resultater indførte Danmark - som det første land - et forbud mod vækstfremmere. Det blev senere efterfulgt af et forbud mod brug af vækstfremmere i hele EU.

Modsat mange andre lande er antibiotika receptpligtig i Danmark, og forbruget til både dyr og mennesker bliver nøje overvåget. I dag har overvågningen fokus på det totale forbrug og på antibiotika, der er kritisk vigtige til behandling af svære infektioner i mennesker.

Udlandet vender blikket mod Danmark
"Vi har dokumentation for, at mindsker vi forbruget af antibiotika, så forebygger vi forekomsten af resistente bakterier. Et meget effektivt tiltag er, at vi i Danmark har et forbud mod, at dyrlæger må tjene penge på at udskrive antibiotika. Forbruget af terapeutiske antibiotika faldt med op mod 30% i 1995, da forbuddet blev indført", siger forskningsleder Frank Møller Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet.

Flere steder i udlandet vender de nu blikket mod Danmark. Særligt USA er interesseret i at lære af de danske erfaringer og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, følger også den danske indsats med stor interesse.

Under det danske EU-formandskab er antibiotikaforbrug og resistens et højt prioriteret emne. Den 14.-15. marts er det danske sundheds- og fødevareministerium værter for en international konference om resistens, som blandt andet Frank Møller Aarestrup har deltaget i planlægningen af.

"Vi håber, at andre lande kan blive inspireret af de resultater, vi har opnået i Danmark gennem de seneste 15 år. Vi har vist, at det har en effekt, at vi løbende overvåger udviklingen af resistens - at vi dokumentere problemer og kan foreslå løsninger", siger Frank Møller Aarestrup.

Kontakt
Seniorforsker Yvonne Agersø, yvoa(at)food.dtu.dk,
tlf. 23 65 32 55

Forskningsleder Frank Møller Aarestrup, fmaa(at)food.dtu.dk,
tlf. 35 88 62 81