Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/08-12   -   Pressemeddelelse

Nye chefer for DTU Fødevareinstituttets mikrobiologiske afdelinger

Flemming Bager og Dorte Lau Baggesen er ansat som afdelingschefer i DTU Fødevareinstituttet. De skal lede de to nye mikrobiologiske afdelinger, der blev dannet ved årsskiftet 2012 for at sætte ekstra fokus på og styrke instituttets arbejde på området.
DTU Fødevareinstituttet hidtil største afdeling med cirka 120 medarbejdere blev ved årsskiftet 2012 opdelt i to nye afdelinger: Afdeling for Epidemiologi og Genomisk Mikrobiologi og Afdeling for Fødevaremikrobiologi.

Flemming Bager er fra den 1. juli 2012 ansat som afdelingschef i Afdeling for Epidemiologi og Genomisk Mikrobiologi. Han kommer fra en stilling som chefkonsulent på DTU Veterinærinstituttet, hvor han også en årrække har været fungerende forskningschef i Afdelingen for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr. Han er uddannet dyrlæge fra Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole og har tidligt i sin karriere arbejdet som slagteridyrlæge i New Zealand og været ansat i Danske Slagterier, hvor han blandt andet var chef for Zoonosekontrol. Flemming Bager har også været leder af Zoonosecentret, som i dag er en del af Afdeling for Epidemiologi og Genomisk Mikrobiologi. Zoonoser er sygdomme, der kan smitte fra dyr til mennesker.

Dorte Lau Baggesen er fra den 1. juli ansat som afdelingschef i Afdeling for Fødevaremikrobiologi. Hun er uddannet dyrlæge og ph.d. fra Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole. Dorte Lau Baggesen har siden marts 2011 været konstitueret forskningschef for Afdeling for Mikrobiologi og Risikovurdering og har tidligere været fungerende souschef i samme afdeling. Hun begyndte sin karriere som forsker ved Statens Veterinære Serumlaboratorium, hvor hun senere blev sektionsleder under det daværende Danmarks Fødevareforskning.

Ekstra fokus på både de gode og de onde bakterier
"Vi ser frem til samarbejdet med Flemming Bager og det fortsatte samarbejde med Dorte Lau Baggesen, som vil give øget ledelsesmæssig opmærksomhed på epidemiologi og mikrobiologi i DTU Fødevareinstituttet", siger institutdirektør Jørgen Schlundt, DTU Fødevareinstituttet.

"Jeg forventer også, at organisationsændringen vil styrke instituttets arbejde inden for både sygdomsfremkaldende og potentielt sundhedsfremmende bakterier til gavn for såvel myndigheder, erhvervet og ikke mindst forbrugerne", tilføjer Jørgen Schlundt.

Læs mere
Læs mere om Afdeling for Epidemiologi og Genomisk Mikrobiologi og Afdeling for Fødevaremikrobiologi på DTU Fødevareinstituttets website.

Kontakt
Institutdirektør Jørgen Schlundt, jors@food.dtu.dk, tlf. 23 67 47 48
Afdelingschef Flemming Bager, fbag@food.dtu.dk, tlf. 35 88 69 96
Afdelingschef Dorte Lau Baggesen, dlba@food.dtu.dk, tlf.35 88 62 07

Relevant information

http://www.food.dtu.dk


Pressekontakt


Firma

DTU - Fødevareinstituttet
Danmarks Tekniske Universitet, Mørkhøj Bygade 19
2860 Søborg, Danmark

  35 88 77 05
  22 84 48 61

http://www.food.dtu.dk

Modtag nyheder fra DTU - Fødevareinstituttet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater